Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

EL: De ansatte skal eje virksomhederne

Ejerstolen skal snart stå tom, hvis det står til Enhedslisten, der mener, at det i fremtiden er medarbejderne, der skal eje virksomhederne.
Foto: morguefile.com



Monday den 10 March 2014 kl. 20:10 af: Newspaq

I fremtiden er det de ansatte, der skal eje virksomhederne, hvis det står til Enhedslisten.

Retten til at eje virksomheder, jord og naturressourcer skal nytænkes, når Enhedslisten holder årsmøde til maj.

En central passage i det udkast til et nyt principprogram, som hovedbestyrelsen lader til at kunne samle flertal for, vender op og ned på ejendomsretten.

Offentlig myndigheder, medarbejdere, lokalsamfund og andre sammenslutninger af mennesker skal eje og drive virksomheder i Danmark, lyder passagen ifølge Jyllands-Posten.

- Det, at man ejer en arbejdsplads og tjener penge på andre mennesker, det ser vi ikke som noget, der skal have en placering fremadrettet, når man går i gang med at skabe et socialistisk samfund, siger Enhedslistens Per Clausen til avisen.

I stedet skal medarbejderne eje arbejdspladsen og selv organisere arbejdet, som de ønsker. Og selvom det vil betyde et farvel til aktiemarkedet, som man kender det i dag, så er det ikke noget, der behøver at bekymre danskere med pensionsopsparing i aktier.

- Der er tale om noget, som vil forandre sig over en længere periode, hvor man går fra et system til et andet. Det skal organiseres på en måde, så folk ikke føler, at de bliver frastjålet noget, som er deres, siger Per Clausen til Jyllands-Posten.

Udkastet til det nye principprogram rokker grundlæggende ved arbejdsgivernes nuværende ret til at lede og fordele arbejdet. Det har ellers været en grundlæggende del af den danske model siden Septemberforliget fra 1899.

Her anerkendte arbejdsgiverne til gengæld arbejdernes ret til at organisere sig i fagbevægelsen, som indgår aftaler med arbejdsgiverne om arbejds- og lønvilkår.

Newspaq



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD