Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Ejerne styrtbløder - men Magasin holder nogenlunde fast

Foto: Pressefoto



FAKTA

Nøgletal for Magasin:

- Omsætning

2017/18: 2.821 mio. kr.
2016/17: 2.822 mio. kr
2015/16: 2.851 mio. kr.
2014/15: 2.764 mio. kr.
2013/14: 2.559 mio. kr.

- Resultat af primær drift

2017/18: 165 mio. kr.
2016/17: 172 mio. kr.
2015/16: 176 mio. kr.
2014/15: 145 mio. kr.
2013/14: 119 mio. kr.

- EBITDA

2017/18: 227 mio. kr.
2016/17: 228 mio. kr.
2015/16: 227 mio. kr.
2014/15: 194 mio. kr.
2013/14: 168 mio. kr.

- Overskudsgrad

2017/18: 8,6 %
2016/17: 9,6 %
2015/16: 9,7 %
2014/15: 8,4 %
2013/14: 7,5 %

Kilde: Magasin

Thursday den 25 October 2018 kl. 11:26 af: Kristian Holgersen

Trods succes på nettet er Magasins omsætning nærmest uændret. Hos ejerne i Storbritannien er situationen straks mere dramatisk.

Godt nok har kunderne indledt et lille stormløb på Magasins hjemmeside, hvor antallet af ugentlige besøgende er steget med næsten 100.000.

Men nøgletallene for regnskabsåret 2017/18, som Magasin har lagt frem i en pressemeddelelse torsdag formiddag, bliver ikke sendt på himmelflugt af den grund.

Omsætningen rør sig nærmest ikke ud af flækken og lander på 2.821 millioner kroner, mens driftsresultatet går syv millioner tilbage til 165 millioner kroner.

- Jeg er godt tilfreds med, at vi holder en stabil omsætning i et år, hvor vi har brugt ressourcer og manpower på at åbne et helt nyt Magasin i Aalborg og hvor konkurrencen både online og fysisk ikke er blevet mindre, siger Peter Fabricius. Han er økonomidirektør i Magasin.

- Vi kan se, at vi har godt fat i især de yngre kunder, og det ligger helt fast, at vi igen i år vil holde fokus skarpt på at give vores kunder en god oplevelse, uanset hvor de besøger os, fortsætter han.

Succes på nettet

Især på nettet går det lige nu godt for Magasin, fremgår det af pressemeddelelsen.

- Magasin.dk en blevet en ekstrem stærk platform, og vi kan se, at jo flere og bedre fysiske butikker, vi har, jo bedre går det med onlinesalget, siger Peter Fabricius.

- Derfor kan vores kunder se frem til, at vi fortsat vil investere en betydelig del af vores gode kræfter i at skabe endnu mere synergi mellem online og vores nu syv stormagasiner, siger han.

I 2017/18 havde Magasin.dk over 456.000 besøgende om ugen - året før lå tallet på 368.000. Det har fået omsætningen til at vokse med 45 procent.

Ejerne i krise

Mens der er tilfredshed med nøgletallene hos Magasin, så er situationen straks mere kritisk hos de britiske ejere i Debenhams.

Den britiske kæde af stormagasiner, som købte Magasin for en slik tilbage i 2009, taber næsten 500 millioner pund i det seneste regnskab, skriver The Telegraph.

Så stort har underskuddet aldrig været før, og Debenhams skulle da også være på nippet til at annoncere en spareplan, som vil føre til lukningen af op mod 50 varehuse. Det ville bringe 4.000 job i farezonen, skriver avisen.

Debenhams håber desuden på at kunne sælge Magasin for op mod 250 millioner pund - eller lige over 2 milliarder danske kroner. Købsprisen var bare 101 millioner kroner i sin tid. 

LÆS OGSÅ: Britiske ejere fastsætter prisen for Magasin



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD