Efter rekordår: Nu vil Bauhaus opruste
Ligesom konkurrenten Silvan har byggekæden Bauhaus planer om at åbne flere varehuse. En trecifret millioninvestering er første skridt.
Måske trækker det op til en byggemarkedskrig i stil med det, dagligvarebutikkerne lige nu gennemlever. Tidligere på ugen fremlagde Silvan planer for nye varehuse - og nu samler en konkurrent stafetten op.
Bauhaus sætter således et trecifret millionbeløb af til et helt nyt varehus i Kolding. Det skal være med til at sikre fortsat fremgang for kæden af byggemarkeder, som varsler endnu flere åbninger de kommende år.
- Vores nuværende mål er at bygge en god håndfuld byggevarehuse mere i Danmark, og de planer arbejder vi videre på i de kommende år. Men først og fremmest skal vi have bygget i Kolding, siger Bauhaus Danmarks administrerende direktør, Mads Jørgensen, i en pressemeddelelse.
Varehuset i Kolding kommer til at være på 14.000 kvadratmeter - næsten dobbelt så stort som byens nuværende varehus. Det åbnede i 1988, men bliver nu afløst.
Tilbage i marts åbnede Bauhaus desuden i Valby, så kæden nu består af 17 varehuse.
Har sat rekord for omsætning
I seneste årsregnskab fra 2016 kunne Bauhaus fremvise en rekordstor omsætning på to milliarder kroner. Overskuddet lød på 65 mio. kroner mod små 40 mio. i 2015.
På de seneste har Baushaus valgt at sætte fokus på håndværkerne, og det ser ud til at påvirke salget i en positiv retning.
- Omsætningsstigningen skyldes dels en bedring i konjunkturerne generelt men også øget aktivitet i vores webshop samt i vores salg til professionelle, skriver ledelsen således i årsrapporten for 2016.
Ifølge Mads Jørgensen spiller rådgivningen i byggemarkederne også en stor rolle i fremgangen.
- Vi har de seneste år haft stor fokus på at give vores kunder endnu mere rådgivning og vejledning om varerne. Vi tror i særdeleshed, at vores ekstra fokus på god og venlig kundeservice sammen med vores prisstrategi og et kæmpestort sortiment, har været med til at give os øget succes, siger han i pressemeddelelsen.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter