Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Dyr oprydning: Imerco taber millioner

Foto: detailfolk.dk



Thursday den 6 June 2019 kl. 09:22 af: Kristian Holgersen

Integration, rebranding og afviklede butikker. Den delvise overtagelse af Inspiration trækker tunge spor efter sig hos Imerco.

For to år siden sprang en vaskeægte isenkræmmer-bombe, da myndighederne ikke godkendte en fusion af Imerco og Inspiration.

I stedet overtog Imerco godt halvdelen af butikkerne fra rivalen, som fortsatte under et nyt navn. Den manøvre trækker stadig dybe spor efter sig.

- Efter overtagelsen af Inspiration i august 2017 valgte vi at tage et oprydningsår i 2018, som kan ses i vores årsregnskab, siger Frederik Brønnum i en pressemeddelelse. Han er administrerende direktør i Imerco.

Bundlinjen lyder på minus 82 millioner kroner, mens toplinjen viser sig fra sin mere positive side ved at gå 92 millioner frem til 1,4 milliarder.

Årets driftsresultat lander på 142 millioner.

Dyre operationer

Gennem året har Imerco haft flere store udgifter. Det gælder blandt andet en udrulning af butikskonceptet Imerco Home og en afvikling af tabsgivende butikker. Men især Inspiration-butikkerne har været bekostelige. 

- Det langstrakte forløb op til opkøbet af Inspiration, grundet konkurrencemyndighedernes lange behandlingstid, gjorde, at Inspiration-butikkerne var inde i en meget negativ udvikling på overtagelsesdagen, som skulle vendes rundt, siger Frederik Brønnum.

- Derfor har vi brugt ekstraordinært mange ressourcer, kræfter og økonomi på at få Inspiration-butikkerne integreret i koncernen.

- Samtidig kostede hedebølgen henover foråret og sommeren kundestrøm i vores fysiske butikker, hvilket resulterede i et tab på over 44 mio. kr. i omsætning sammenlignet med året før, siger han.

Satser digitalt

Gennem 2018 har Imerco desuden investeret et tocifret millionbeløb i online udvikling og en styrket omnichannel-strategi.

- Vi er ikke i tvivl om, at onlinehandlen fortsat vil stige, men det er tydeligt, at vores kunder fortsat sætter pris på de fysiske butikker, siger Frederik Brønnum.

- Vi skal derfor hele tiden arbejde på at gøre koblingen mellem kundeoplevelsen i butik og på Imerco.dk så god, integreret og tidssvarende som muligt, fortsætter han.

Som en del af den digitale satsning har Imerco besluttet at satse på færre og større butikker. Derfor er kæden lige nu ved at slå butikker sammen fem steder i landet, skriver Finans.

Gode tegn

Ifølge den administrerende direktør har 2018 vist, at Imerco og Imerco Home står stærkt på markedet. Han vurderer, at de mange investeringer får en positiv effekt i det næste årsregnskab.

Den nye omnichannel-strategi kan allerede aflæses i resultaterne for første kvartal 2019.

- Hvis det gode momentum i årets første kvartal kan fastholdes gennem 2019, vil Imerco realisere kraftig vækst i indtjeningen allerede i år – og det er bestemt vores intention, siger Frederik Brønnum.

Imerco har 176 butikker.

LÆS OGSÅ: Imerco-topchef langer ud efter styrelse



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD