Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Generationsskifte hos Imerco: Ejer bliver selv ny formand





Monday den 5 November 2018 kl. 11:52 af: Kristian Holgersen

Der sker massive udskiftninger i bestyrelsen hos Imerco, hvor endnu et underskud meget vel kan være på trapperne.

Hos Imerco bliver der nu gjort plads til den næste generation i bestyrelsen. Samtidig overtager ejeren Mikael Goldschmidt selv formandsposten.

Det skriver M. Goldschmidt Holding A/S i en pressemeddelelse mandag.

I alt har fire nye ansigter fået plads i bestyrelsen. Der er tale om Sofie Lindahl-Jessen (CEO i Saint Tropez), Majken Pape (CEO for Skousen), Jens Høgsted (tidl. CEO for Sportmaster) og Mikael Goldschmidts datter, Anne-Sofie Goldschmidt, som også ejer en del af virksomheden.

- Vi er Danmarks største indenfor vores branche, og vi har sat os meget ambitiøse mål for i fremtiden at være på forkant med den digitale udvikling, siger Mikael Goldschmidt.

- Vi har derfor besluttet at gennemføre et generationsskifte i bestyrelsen, der sammen med ledelsen arbejder bedst, når ejeren er helt tæt på, fortsætter han.

Søren Bjørn Hansen og Lars Bjørnholt Bertelsen fortsætter som hidtil.

Rød udsigt

Samtidig løfter Mikael Goldschmidt lidt af sløret for det kommende årsregnskab.

- Fire måneders hedebølge i sommeren 2018 hvor folk var på stranden og ikke ude at handle har kostet på top -og bundlinje, og det bliver svært at indhente, siger han og fortsætter:

- Så også derfor haster det nu gevaldigt med at udrulle vores ambitiøse planer, så vi kan se frem til et godt resultat for 2019. 

I årsregnskabet for 2017 lød bundlinjen på minus 10 millioner kroner. Det skete efter flere år med overskud.

LÆS OGSÅ: Imerco flytter gamle butikker over i ny kæde



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD