Dramatik omkring salg af britisk detailkæde
En britisk detailmilliardær forsøgte i sidste øjeblik at afværge salget af House of Fraser til et kinesisk firma, men kuppet mislykkedes.
Mike Ashley, der har stiftet detailkæden Sports Direct og ejer fodboldklubben Newcastle United, forsøgte i sidste øjeblik at afværge et salg af House of Fraser til en kinesisk ejer.
Det skriver flere britiske medier.
I sidste uge kom det frem, at den 165-årige britiske kæde af stormagasiner var ved at blive solgt til kinesiske Sanpower. Ifølge The Sunday Times gjorde det erhvervsmanden Mike Ashley rasende. Han havde selv gennem en længere periode forsøgt at overtage House of Fraser for at sælge Sports Directs modemærker i stormagasinerne. Han købte derfor 11 procent af aktierne i House of Fraser fra skotten Tom Hunter i forsøget på at afspore handlen.
Missionen mislykkedes, men Mike Ashleys aktiekøb betyder alligevel, at Sanpower ikke får fulgt ejerskab, men må nøjes med 89 procents ejerskab, skriver The Guardian.
House of Fraser truer med retsligt efterspil
Tom Hunter skulle ifølge The Telegraph have valgt at sælge sin aktieandel til Mike Ashley, fordi han her fik en sikkerhed for, at pengene ville falde med det samme, mens kinesernes tilbud blandt andet var betinget af godkendelse fra de kinesiske myndigheder.
House of Fraser truer nu Tom Hunter og Mike Ashley med et retsligt efterspil, fordi kæden ikke mener, at parterne har fulgt de korrekte procedurer omkring et salg. House of Fraser mener, at skotten burde have tilbudt sin aktieandel til kædens andre investorer inden salget til Mike Ashley.
Går alle godkendelser igennem, overtager Sanpower de 89 procent af House of Fraser i en handel, hvor de britiske stormagasiner er vurderet til en pris på 450 millioner pund, eller hvad der svarer til omkring 4 milliarder danske kroner.
Kæden har 60 stormagasiner i Storbritannien og Irland.
Mike Ashley har tjent sine penge på kæden Sports Direct, som han stiftede i 1982. Han er i dag nummer nummer 203 på erhvervsmagasinet Forbes' årlige liste over de rigeste i verden med en formue på 6,8 milliarder dollars (cirka 37 milliarder kroner).
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter