Dom: Ingen erstatning for kopivarer
Danske forbrugere har ikke ret til at få erstatning fra banken, hvis de modtager kopivarer fra nettet. Det slår en principiel dom fast.
Hvis en forbruger i god tro køber mærkevarer på nettet, som viser sig at være falske, så hænger vedkommende selv på tabet. Sådan lyder dommen i en principiel sag mellem Forbrugerombudsmanden og Nordea, som netop har været for Sø- og Handelsretten.
Det skriver Forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse.
Sagen drejer sig om en mand, som i 2012 købte flere par Nike-sko over nettet. De viste sig at være falske kopivarer, og derfor ønskede han at gøre brug af den såkaldte charge back-regel, der forpligter banken til at tilbageføre det betalte beløb, når en vare købt på nettet ikke bliver leveret.
Nordea valgte imidlertid at afvise mandens forespørgsel. Det fik Forbrugerombudsmanden på banen med et krav om tilbagebetaling og en stævning af banken.
- Vi har hidtil forstået reglerne sådan, at vi som forbrugere har ret til at få de tabte penge tilbageført fra banken, når vi tror, vi køber en ægte vare på nettet, men bliver snydt af svindlere, som leverer en kopi i stedet, siger Forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen i en pressemeddelelse.
Forbrugerne skal passe på
Afgørelsen i Sø- og Handelsretten understreger vigtigheden af, at forbrugerne skal træde varsomt, inden de lægger varer i den virtuelle indkøbskurv.
- Med dagens dom bliver det tydeligt, at det er nødvendigt, at forbrugerne er opmærksomme, når de handler på nettet, for de skal selv bære tabet, hvis de modtager kopivarer, siger Christina Toftegaard Nielsen og fortsætter:
- Det kan være utroligt vanskeligt at vurdere, om en hjemmeside er, som den giver sig ud for at være, og i den sag, som Sø- og Handelsretten har taget stilling til, havde forbrugeren ingen anelse om, at det var kopi af ægte sko, han betalte for.
Samme opfordring kommer fra Dansk Erhverv, som også har kommenteret dommen i en pressemeddelelse. Men truslen er størst i udenlandske butikker, lyder det.
- Det er generelt mere sikkert at handle hos danske netbutikker end udenlandske, men det kan være svært at se forskel. Så hvis man vil sikre sig bedst muligt, kan man bl.a. se efter, om butikken er e-mærket,” siger Henrik Lundgaard Sedenmark, chefkonsulent i Dansk Erhverv.
Overvejer at anke
Hos Forbrugerombudsmanden overvejer man lige nu, om dommen skal ankes.
- Dommen handler om, hvad der var lovgivers – altså Folketingets – intention med reglerne og hvordan de skal forstås i fremtiden. Det har der været tvivl om. Det vil derfor indgå i mine overvejelser, at der skal vedtages ny lovgivning på området i løbet af foråret. Folketinget får her lejlighed til at tage stilling til spørgsmålet om, hvem der fremover skal bære tabet, siger Christina Toftegaard Nielsen.
Udover at have tabt sagen skal Forbrugerombudsmanden også betale 40.000 kroner i sagsomkostninger til Finansrådets Danske Pengeinstitutters Forening, som repræsenterede Nordea i sagen.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter