DK Company går tilbage
Blandt andet opkøbet af fire mærker fra en konkurrent får det danske modehus til at gå tilbage i første halvår af 2014.
Danske DK Company må melde om en tilbagegang på både top- og bundlinje i første halvår af 2014.
Omsætningen landede på 668 millioner kroner mod 740 millioner kroner i samme periode året før. Og også på bundlinjen var der tilbagegang at spore, da resultatet efter skat endte på 15 millioner kroner mod 27 millioner kroner i samme periode året før.
Resultaterne kommer dog ikke bag på direktionen, der ovenpå blandt andet lukningen af urentable butikker havde forventet tilbagegangen.
Også opkøbet af fire mærker og et butikskoncept fra konkurrenten IC Companys har man kunne mærke.
LÆS OGSÅ: IC Companys sælger fire mærker til konkurrent
- Koncernen har i forbindelse med akkvisitionen afholdt omkostninger for 15 millioner kroner, som har påvirket den samlede indtjening for perioden, lyder det i delårsrapporten.
Opkøb skal styrke forretningen
Opkøbet af InWear, Matinique, Part Two, Soaked in Luxury og butikskonceptet Companys får dog ledelsen til at tro på, at koncernen vil stå styrket fremadrettet.
- DK Company er efter akkvisitionen en af de førende aktører i midt-markedet i Skandinavien og har skabt en platform for yderligere vækst, lyder det i delårsrapporten.
Udover opkøbet fra danske IC Companys har DK Company i perioden også købt 12,5 procent af aktierne i datterselskabet DKC Retail Norway AS, der står for selskabets retail-aktiviteter i Norge. Koncernen ejer efter tilkøbet 100 procent af aktiekapitalen i DKC Retail Norway AS. Erhvervelsen af aktierne sker som konsekvens af, at koncernen har stoppet samarbejdet med den tidligere direktør og aktionær i selskabet.
Samtidig har DK Company besluttet at tilpasse porteføljen og afvikle aktiviteterne vedrørende tre mindre brands: Occupied, Sorbet og Blue Willi's. De vil være fuldt afviklet i løbet af 2. halvår 2014.
Halvårsregnskabet får ikke ledelsen til at ændre forventningerne til fremtiden. Her forventer DK Company en nettoomsætning for de fortsættende aktiviteter for hele 2014, der lander i størrelsesordenen 1.850-2.000 millioner kroner. Forventningerne til EBITDA for hele 2014 er 125-135 millioner kroner.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter