Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Disse ting skal du være opmærksom på, når du udsteder gavekort





null
Friday den 18 August 2017 kl. 10:26 af: Lise Møller Schilder

Gavekort kan være en god og praktisk gave. Og der er faktisk en del rettigheder og regler forbundet med gavekort, som er værd at huske på.

Der er en lang række regler, man skal være opmærksom på, når man enten køber eller udsteder gavekort. Konkurrence og Forbrugerstyrelsen har derfor lavet en gennemgang af de forskellige regler på området.

Der gælder samme regler for gavekort og tilgodebeviser. De forældes efter tre år, efter de er udstedt, med mindre der er aftalt en anden tidsfrist.

- I nogle tilfælde er der anført en kortere frist på kortet. Hvis det er tilfældet, må den ikke være urimelig kort, skriver Konkurrence og Forbrugerstyrelsen og fortsætter:

- Der findes ingen fast regel for, hvor kort fristen må være. Som udgangspunkt skal fristens længde være rimelig i den aktuelle situation. Hvis en sælger nægter at indløse et gavekort eller tilgodebevis, der er udløbet inden den almindelige tre årige forældelse, har du mulighed for at klage til Center for Klageløsning.

Gavekort til en bestemt ydelse eller premie

Gavekort som udstedes til en bestemt ydelse kan godt have en forholdsvis kort tidsfrist på eksempelvis seks måneder. Det kan eksempelvis være til en ansigtsbehandling.

- Hvis du ikke får udført ansigtsbehandlingen inden udløbet af fristen, kan den erhvervsdrivende forlange, at du betaler ekstra, hvis du senere ønsker behandlingen, og prisen i mellemtiden er steget, skriver Styrelsen.

Får man gavekortet som en premie kan der også være en ret kort gyldighedsperiode, så det er bare med at få det brugt. 

Hvornår skal pengene retur?

Kunden kan ikke bede om at få pengene retur fra et gavekort, bare fordi en butik ikke har nogle varer, som kunden bryder sig om, eller hvis fristen er ved at udløbe.

- Hvis butikken lukker eller ændrer varesortiment til en helt anden type varer, fx fra boligindretning til blomster, kan du i nogle tilfælde forlange at få pengene udbetalt. Hvis sælgeren i den situation nægter at udbetale pengene, kan du klage til Center for Klageløsning, skriver Styrelsen.

Hvis kunden har fået et elektronisk gavekort, er gavekortet omfattet af reglerne for elektroniske penge. Og her kan man godt få pengene udbetalt. Udstederen af kortet kan i nogle tilfælde opkræve et gebyr for indløsningen, men det skal være aftalt på forhånd.

Til gengæld er man ikke forpligtet til at give pengene retur, hvis man går konkurs eller overtager en butik.

- En ny ejer er ikke forpligtet til at indløse gavekort og tilgodebeviser, der er udstedt af en tidligere ejer. Hvis firmaet går konkurs, kan du ikke længere rette dit krav mod sælgeren, men må anmelde kravet i konkursboet, skriver Styrelsen.

LÆS OGSÅ: Ny portal vil være børs for ubrugte gavekort



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD