Detailgigant vil ansætte danskere i Norge
En dansk detailgigant søger nu dansk arbejdskraft til sine 76 norske butikker.
Hvis du står og mangler et job og gerne vil flytte til Norge, har Lars Larsen et godt tilbud til dig.
Jysk søger nemlig danskere til sine norske butikker og tilbyder blandt andet tilskud til rejser hjem til Danmark og et grundkursus i norsk til interesserede danskere.
De 76 norske Jysk butikker har svært ved at finde egnet personale. Modsat mange andre lande er der nemlig god vækst i den norske økonomi.
- Det betyder, at arbejdsløsheden i Norge er meget lav – og det kan derfor være svært for Jysk at rekruttere gode talenter, siger Lars Dahl Christensen, der er HR Manager for Jysk i Norge, i en udtalelse.
LÆS OGSÅ: Rift om elevpladserne hos kendt detailkæde
Han kan ikke sætte konkrete tal på, hvor mange ansatte de norske butikker mangler, men fortæller, at Jysk løbende mangler både faglærte og ufaglærte medarbejdere på alle niveauer til sine norske butikker.
Forventer stor interesse
Dynegiganten samarbejder derfor med Vendsyssels såkaldte Norgesprojekt for på den måde at skabe interesse for de norske jobmuligheder blandt danskere.
Norgeskonsulent Stein-Erik Linna er ansat af Hjørring, Brønderslev og Frederikshavn kommuner til blandt andet at formidle norske job. Han forventer, at der vil være stor interesse for mulighederne i Jysk blandt danskere.
- Norge mangler arbejdskraft inden for flere sektorer – og mange danskere søger derop. Men Jysk har strikket en helt konkret pakke sammen, som er meget attraktiv – blandt andet hjælper de med alt det praktiske lige fra afrejsen til at finde en bolig og kontakt til diverse myndigheder, siger Stein-Erik Linna.
Lars Larsen åbnede den første Jysk-butik i 1979 i Aarhus. I dag har kæden mere end 2.050 butikker i 34 lande og cirka 17.500 medarbejdere.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter