Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Bog & idé prøver at forny julehandlen med bæredygtig løsning

Foto: detailfolk.dk



Bog & idé prøver at forny julehandlen med bæredygtig løsning

Sådan ser den sorte gavepose ud, som erstatter det normale gavepapir i Bog & idé. Foto: Pr

Tuesday den 2 November 2021 kl. 06:00 af: Kristian Holgersen

Bog & idé har godt med varer klar til julen, og de kan blive pakket mere bæredygtigt ind. Kæden har fundet et alternativ til gavepapir.

Engang var det mere normalt at papiret fra julegaverne blev omhyggeligt strøget, lagt sammen og brugt igen året efter.

I dag ryger gavepapiret typisk ud sammen med de beskidte servietter og resten af skraldet fra juledagene.

Hos landets største boghandlerkæde - Bog & idé - har man nu taget konsekvensen. Det traditionelle julegavepapir kan nemlig nu vælges fra og erstattes af sorte gaveposer, som kan genbruges.

En del kunder har efterspurgt mere bæredygtige løsninger, lyder det fra Bog & idé i en pressemeddelelse.

- Bog & idé er en meget anvendt gavedestination, så det gav mening for os at sætte ind her siger den adm. direktør i Bog & idé, Marianne Lyngby Pedersen.

- Det genanvendelige aspekt ligger i posens udformning, som gør at den kan bruges flere gange og til flere formål - enten til at pakke andre gaver ind i, til opbevaring eller lignende. Traditionelt gavepapir og -bånd havner jo som regel bare i skraldespanden, siger hun.

Hurtigere service i butikkerne

Løsningen med gaveposer vil også få kundetrafikken til at glide nemmere, når julesæsonen for alvor går i gang, fremhæver direktøren.

- Der er et stort tidsbesparende element i den nye løsning, som kommer kunderne til gode - især i den travle juletid, hvor vi pakker rigtig mange gaver ind, siger Marianne Lyngby Pedersen.

For en uges tid siden sagde hun i forbindelse med et interview i Aftenradio på Radio4, at Bog & idé ikke kommer til mangle bøger til jul. De globale udfordringer med forsyngskæden kommer altså ikke til påvirke læsehestene i særlig grad.

- Vi er klar til jul - lagerne er fyldt, julekatalogerne er trykt og vi er spændte på julehandlen, skriver hun på LinkedIn.

LÆS OGSÅ: Indeks Retail sætter en ny boghandlerkæde i søen



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD