Den nordsjællandske detailhandel rykker sig fri af tomgang
Gennem mere end 10 år har niveauet af tomme butikslokaler i Nordsjælland ikke været mindre, end det er i øjeblikket.
Skruer vi tiden et par år tilbage, så havde Nordsjælland lidt flere udbudte butikslokaler end resten af landet.
Men trods en periode med restriktioner og øget nethandel er udviklingen vendt, viser en opgørelse fra portalen Ejendomstorvet.dk.
I Nordsjælland ligger den samlede mængde butikslokaler, som enten er udbudt til leje eller salg, på 27.000 m2, hvilket svarer til 2,5 procent af den samlede mængde. Så lavt har niveauet ikke været i 11 år. På landsplan er tallet 2,9 procent.
En lokal mægler, Johnny Hallas fra Danbolig Erhverv Hillerød, peger på mulige årsager.
- Området har altid haft en stor købekraft, og under coronakrisen blev næsten ingen større, lokale virksomheder hårdt ramt – modsat fx hoteller i København og lufthavnen, siger Johnny Hallas og fortsætter:
- Kombineret med de udbetalte feriepenge har mange kunnet fastholde deres privatforbrug, og det har jo været svært at bruge penge på at rejse. Samtidig har udlejerne i Nordsjælland generelt været gode til at tilpasse sig markedssituationen, hvor ikke mindst øget nethandel presser en del butikker, så det ofte er svært at få samme leje som for få år siden, siger han.
Ejendomstorvet.dk har aktuelt et udbud på lidt over 8.000 erhvervslejemål og ejendomme på landsplan, heraf knap 1.400 lokaler til butikker, spisesteder, kaffebarer, cafeer og takeaway. Af dem ligger blot 87 i Nordsjælland.
Helsingør har flest, nemlig 26 udbudte lokaler. Et stykke efter følger Hillerød med 12, Egedal med 10, Rudersdal med ni og Gribskov med otte lokaler. I Fredensborg Kommune er der slet ingen udbudte lokaler lige nu, og i Hørsholm er der kun to lokaler på markedet.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter