Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Normal overtager store lokaler fra Danske Bank





Wednesday den 27 October 2021 kl. 06:00 af: Kristian Holgersen

Jagten på de gode adresser fortsætter i Normal, som blandt andet har fået fingrene i store Danske Bank-lokaler på Frederiksberg.

Efter 50 år har Danske Bank nu opsagt lejemålet på adressen Falkoner Allé 55, som en af de mest kendte gader på Frederiksberg i København.

I stedet rykker butikskæden Normal ind og overtager de store lokaler på mere end 1.000 kvadratmeter - fordelt på 582 i stueplan og 464 i kælderen.

Det skriver erhvervsmægleren CPH Erhverv, der har stået for udlejningen, i en pressemeddelelse.

- Det lignede bestemt ikke en let opgave at finde en ny lejer med det pres, detailhandlen er under, og derfor overvejede vi at bruge penge på at dele lokalerne op i mindre lejemål, siger Henrik Lid, adm. direktør for ejendomsforvalteren HL Management A/S, som ejer bygningen.

- Normal overtog lokalerne 1. oktober – dagen efter at bankens lejemål udløb. Det er unikt, at vi med så store detaillokaler ikke har én eneste dag med tomgang uden lejeindtægt, siger Henrik Lid.

Efter det seneste årsregnskab var den adm. direktør i Normal - Torben Mouritsen - ude med en offensiv melding om, at ekspansionen ville gå et gear op på det danske marked, hvor der stadig var plads til mellem 30 og 50 butikker mere.

I skrivende stund råder Normal over 101 danske butikker. Den seneste åbnede i Hobro i sidste uge.

LÆS OGSÅ: Normal lukker rækken af sommerbutikker

 



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD