Dedikerede butikker tænder igen for væksten i B&O
B&O - Q1 2020/21
- Bang & Olufsen opnåede en vækst i kvartalet på 10,3 procent.
- Det er første gang siden første kvartal af 2018/19, at virksomheden leverede en omsætningsvækst i forhold til året før.
- EBIT blev DKK -41 mio, svarende til en EBIT-margin på ‑9,0% (Q1 19/20: -30,8%).
- Periodens resultat blev et underskud på DKK 49 mio. mod et underskud på DKK 106 mio. sidste år.
- Virksomheden oplevede højere efterspørgsel efter TV og lydprodukter til hjemmet samt højere sell-out i forhold til Q1 sidste år, især fra monobrand-kanalen.
Kilde: Bang & Olufsen: Delårsrapport for Q1 2020/21
I flere kvartaler er det gået den forkerte vej for Bang & Olufsen. Men nu er der pludselig fremgang at spore på toplinjen, viser nøgletal.
Bang & Olufsen har fået en smule tiltrængt medgang. For første gang i mange kvartaler lykkedes det danske ikon med at styrke omsætningen, viser tal fra første kvartal af regnskabsåret 2020/21.
I forhold til samme periode sidste år er toplinjen er gået frem med 10,3 procent til 462 millioner kroner. Men træerne vokser - trods alt - ikke ind i himlen: Bang & Olufsen må stadig indkassere et tab på 49 millioner for perioden.
Ifølge topchef Kristian Teär bliver væksten drevet af en positiv udvikling hos de forhandlere, der udelukkende sælger produkter fra Bang & Olufsen, mens en række nye produktlanceringer også trækker op.
- I en tid med stor usikkerhed er det finansielle resultat et udtryk for solid strategieksekvering af hele organisationen og styrken af vores brede portfolio af innovative produkter, der gjorde os i stand til at tilpasse os den ændrede forbrugeradfærd, siger Kristian Teär.
- Uforsigeligheden forårsaget af COVID-19 fortsætter, og vi har stort arbejde foran os i forhold til at eksekvere på vores strategi og skabe en lønsom forretning. Men vi er tilfredse med den fremgang, vi leverede i første kvartal, og fastholder vores forventninger til året, siger han.
Trods fremgangen vælger Bang & Olufsen at fastholde de økonomiske forventninger for hele året. Den lyder på en omsætning i omegnen af 2,2 milliarder kroner og frie pengestrømme på - 200 millioner.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter