Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Danskernes iværksætterlyst sætter rekord

Foto: Colourbox



Wednesday den 15 April 2015 kl. 15:26 af: Freja Thorbech

Der er en stor vækst i antallet af iværksættere. I marts stiftede danskerne det højeste antal virksomheder i en marts måned siden 1996.

Flere og flere danskere tager springet og starter egen virksomhed.

I marts etablerede danskerne 2.661 nye selskaber, viser nye tal fra Experian, og det er det højeste antal i en marts måned, siden kreditvurderingsbureauet begyndte at registrere udviklingen i 1996.

- Vi skal tilbage til andet kvartal 2008, for at finde et kvartal som har flere nyetableringer, siger adm. direktør i Experian, Jens Hjortflod, i en udtalelse.

Afgørende for vækst, velstand og jobs

Hos Dansk Erhverv genkender man den styrkede tro på fremtiden blandt iværksætterne.

- Vi oplever en spirende optimisme og stor foretagsomhed i de mange nye iværksættermiljøer, der blomstrer op rundt omkring i landet. Flere tør tage springet, følge drømmen og starte egen virksomhed, og det tyder på, at vi har fået en stærkere iværksætterkultur i Danmark, hvor lønmodtagerkulturen ellers er dominerende. Det er vigtigt, da de nye virksomheder er afgørende for at skabe vækst, velstand og jobs, siger erhvervspolitisk konsulent Sigurd Schou Madsen.

I et forsøg på at sætte mere gang i erhvervsudviklingen gav Folketinget i 2013 år grønt lys for en ny selskabsform, der fra 2014 har gjort det muligt for iværksættere at stifte et selskab med en kapital på bare én krone, de såkaldte IVS-selskaber. De er voldsomt populære og trækker en markant del af fremgangen.

LÆS OGSÅ: Iværksættere står i kø for at åbne firma for 1 krone

De nye tal viser dog, at niveauet for nyetableringer fortsat er højt, også selvom hvis man trækker IVS’ erne fra. I januar måned udgjorde IVS'erne 603 ud af 2.520 nyetableringer. I februar var antallet 618 ud af 2.294 og i marts 956 ud af 2.661 nye selskaber.

- Selv hvis vi ser bort fra de populære Iværksætterselskaber er motivationen klart i fremdrift. To ud af tre nyetableringer sker i form af de klassiske selskabsformer A/S, I/S eller ApS m.fl., siger Jens Hjortflod.

Sæt iværksætteri på skoleskemaet

Hos Dansk Erhverv mener man, at den positive udvikling øger behovet for entreprenørskab på skoleskemaet og bedre adgang til finansiering. Alt for mange virksomheder må nemlig lukker igen på grund af mangel på kapital og forretningsmæssige kompetencer.

- Mangel på forretningsmæssige kompetencer koster mange virksomheder livet, ligesom mange virksomheder fortsat har svært ved at skaffe kapital til vækst. Vi arbejder derfor i Dansk Erhverv på at udbrede alternative finansieringsmuligheder såsom crowdfunding og på at få entreprenørskab ind i uddannelserne, så de unge er bedre klædt på til at drive virksomheder, siger Sigurd Schou Madsen.

LÆS OGSÅ: 17-årig iværksætter: Fra børneopsparing til verdensomspændende virksomhed



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD