Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Danskerne ser lysere på økonomien

Foto: detailfolk.dk



Tuesday den 22 April 2014 kl. 11:07 af: Newspaq

Forbrugertilliden er på det højeste niveau i seks år, vurderer Dansk Erhverv på baggrund af nye tal.

Danske forbrugere synes alt i alt, at udsigterne for deres egen og Danmarks økonomi ser lidt bedre ud i april i forhold til i marts. Ifølge Danmarks Statistik var indikatoren for forbrugertilliden 5,5 i april mod 5,0 i marts.

Ifølge Dansk Erhverv er det forbrugernes tillid dermed på det højeste niveau i seks år.

- Det er glædeligt, at forbrugertilliden stiger lidt i april, da forbrugernes tillid har betydning for, hvorledes det samlede privatforbrug udvikler sig, og stigningen er tegn på øget forbrugslyst.

- Samtidig er niveauet for forbrugertilliden allerede højt, og de danske forbrugere er mere positive, end de har været i seks år, siger Mira Lie Nielsen, der er økonom i Dansk Erhverv, i en kommentar.

Gennemsnittet for forbrugertilliden det seneste halve år er 4,7.

Forventer faldende arbejdsløshed

Forbrugerne forventer ifølge Danmarks Statistik fortsat, at både familiens og Danmarks økonomiske situation om et år vil være bedre end i dag. Forbrugerne forventer endvidere fortsat, at arbejdsløsheden vil være faldet om et år sammenlignet med i dag.

I forhold til den nuværende situation vurderer forbrugerne, at både familiens og Danmarks økonomiske situation i dag er bedre end for et år siden.

Ifølge Christian Hilligsøe Heinig, cheføkonom i Realkredit Danmark, har forbrugernes positive syn på økonomien dog endnu ikke rigtig udmøntet sig i mere lyst til at bruge penge.

- Med dagens tal fortsætter forbrugertilliden med at befinde sig på et relativt højt niveau i en historisk kontekst, og dermed på et niveau der signalerer ganske pæn vækst i det private forbrug.

- Imidlertid har forbruget samlet set udviklet sig nærmest fladt til "kun" svagt stigende over de seneste kvartaler. Dermed har forbrugertilliden ikke rigtig formået at afspejle den faktiske og noget mere afdæmpede forbrugslyst i husholdningerne, skriver han.

/ritzau/

LÆS OGSÅ: Danskerne bruger flere penge i butikkerne



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD