Dansker sendte modekæde til Kina: Nu lukker alle butikkerne
Britisk pendant til H&M lukker masser af butikker. Satsningen i Kina bliver droppet, mens en åreladning er på vej i hjemlandet.
I september 2017 måtte Anders Kristiansen træde tilbage som topchef for den britiske high street-kæde New Look efter næsten fem år.
Med danskeren ved roret indledte New Look en storstilet international satsning og rettede især skytset imod Kina med åbningen af 120 butikker.
De står nu til at lukke, fordi den økonomisk trængte tøjkæde trækker sig ud af det kinesiske marked. I stedet skal der fokuseres den britiske forretning, skriver flere medier - herunder The Guardian og Retail Gazette.
- Efter at have gennemgået aktiviteterne i Kina og den betydelige investering, der kræves for at fortsætte driften, har vi truffet den vanskelige beslutning, siger bestyrelsesformand Alistair McGeorge til The Guardian.
New Look har fortsat butikker i flere forskellige lande. Mange er franchise, mens andre er direkte ejet af selskabet selv. Fremtiden for sidstnævnte er nu også usikker.
Vanskeligheder på hjemmefronten
Allerede under Anders Kristiansen begyndte omsætningen hos New Look at falde. Det var også en af årsagerne til bruddet med danskeren.
Men problemerne ser ud til at fortsætte. I marts godkendte kreditorerne en redningsplan, som ville medføre lukningen af 60 britiske butikker og koste godt 1.000 medarbejdere jobbet.
Nu bliver tallet skruet op til mindst 85 butikker - og op mod 100 kan være i farezonen. Der vil dog stadig være omkring 500 butikker tilbage i landet, skriver BBC.
- Vilkårene er tydeligvis hårde i detailbranchen, og det forventer vi ikke ændrer sig lige med det samme. Men vi er på rette spor og fortsætter med at skærpe virksomhedens effektivitet, siger Alistair McGeorge til BBC.
Seneste nøgletal viser godt nok en nedgang i salget, men driftsresultatet går en anelse frem.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter