Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Dansk Supermarked i historisk stor idrætsdonation

Foto: Lars Møller



Sunday den 19 January 2014 kl. 10:40 af: Freja Thorbech

Med den største donation, der nogensinde er givet i dansk eliteidræt, støtter Dansk Supermarked forberedelserne til OL i Rio.

15 millioner kroner.

Det er, hvad Dansk Supermarked alene i år giver til de danske OL-atleters forberedelser frem mod OL i Rio de Janeiro i 2016.

Den danske dagligvarekoncern har indgået et fireårigt OL-partnerskab med Team Danmark og DIF. Det resulterede sidste år i en startdonation på 10 millioner kroner og har altså i år udløst 15 millioner kroner, der skal bruges i den forberedende kamp for OL-medaljer. Donationen sker via en donation fra Salling-fondene, som er majoritetsejer af Dansk Supermarked.

- I Bilka, Netto og føtex kender vi værdien af talentudvikling og toppræstationer. Vi tror på, at atleterne bedre kan levere varen, hvis de får de rigtige betingelser, både i træning, konkurrencer og til hverdag. Det vil vi gerne give dem. Derfor er det med stolthed, at vi er med til at give Danmarks bedste talenter, atleter og hold endnu et rygstød frem mod OL i 2016, siger adm. direktør i Dansk Supermarked, Per Bank, i en udtalelse.

Kan styrke kvaliteten af forberedelserne

Og hos Team Danmark er man ikke overraskende glad for de mange millioner.

- De sportslige resultater i mange olympiske sportsgrene i 2013 har skabt en rigtig god optimisme, og med den nye donation fra Dansk Supermarked kan vi styrke kvaliteten af OL-forberedelserne yderligere i det kommende år, siger Team Danmarks direktør, Michael Andersen.

LÆS OGSÅ: Dansk Supermarked samler ind til Syrien



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD