Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Dansk modekoncern taber over halvdelen af overskuddet

Foto: detailfolk.dk



Thursday den 31 August 2017 kl. 09:40 af: Kristian Holgersen

Tidligere på året fik dansk modekoncern ny struktur. I dag viser årsregnskabet et markant indhug i overskuddet.

Overskuddet går tilbage for modekoncernen IC Group, der står bag velkendte brands som Tiger of Sweden, By Malene Birger og Saint Tropez. Det viser årsrapporten for 2016/17.

Bundlinjen lyder denne gang på 92 mio. kroner. I sidste regnskabsår var overskuddet mere end dobbelt så stort med 195 mio. kroner.

Til gengæld går nettoomsætningen frem til 2,75 mia. kroner fra 2,66 mia. i 2015/16, hvilket er det højeste niveau i flere år hos koncernen.

Først på året kom det frem, at IC Group ændrede sin struktur for blandt andet at gøre koncernens brands mere selvstændige, og det har sat spor i regnskabet. 

- Koncernens resultater for regnskabsåret 2016/17 er påvirket af en række ekstraordinære forhold relaterende til de strukturændringer, der blev gennemført i andet halvår af regnskabsåret og som medførte væsentlige engangsomkostninger, skriver IC Group i årsrapporten.

I forbindelse med ændringerne forlod Mads Ryder sin post som koncernchef og CEO. Afløseren blev den tidligere finansdirektør Alexander Martensen-Larsen, som Detailfolk har berettet om. 

Forventer tilbagegang

Hos de såkaldte premium brands - Tiger of Sweden, Peak Performance og By Malene Birger - har koncernen afdækket en række forhold med hensyn til indkøb og suppleringsalg, der med ledelsens egne ord “skal håndteres.”

Det er med til at sænke forventningerne til regnskabsåret 2017/18, som nu lyder på en mindre tilbagegang i omsætningen og en EBIT-margin på omkring 5 procent.

- For alle tre Premium brands gælder det, at forretningsprincipperne i relation til indkøb og salg er blevet skærpet, hvilket vil have en negativ effekt på både omsætnings- og indtjeningsudviklingen i et fortsat svært retail-miljø, står der i årsrapporten.

I løbet af regnskabsåret er antallet af butikker desuden steget med 11, så der nu i alt er 126. 

LÆS OGSÅ: IC Group fyrer koncerndirektør



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD