Dansk modekoncern buldrer frem med nyt rekordregnskab
Efter et år med flere opkøb kan et af landets store modekoncerner nu præsentere et stærkt regnskab for 2016.
Salget af tøj går stærkt som aldrig før hos DK Company, der står bag mærker som Blend, Matinique og InWear.
Omsætningen for 2016 går frem med 14 procent og lander på 2,8 mia. kroner, og det er rekord, skriver koncernen i en pressemeddelelse.
Før skat er årets resultat på 104 mio. kroner, hvilket er en fremgang på 12 procent i forhold til 2015. Også her kan koncernen glæde sig over at have opnået sit højeste niveau nogensinde.
DK Company har ikke præsenteret ikke et regnskab for hver af sine 20 brands i koncernen, men ifølge koncerndirektøren klarer de sig godt over en bred front.
- Den positive udvikling er spredt geografisk på flere end 60 markeder og vores 20 brands, og vores forretningsgrundlag er klart blevet styrket gennem det seneste år med endnu risikospredning qua de mange brands på mange markeder, siger Jens Poulsen i pressemeddelelsen.
Næste år skal overskuddet være større
Ikke overraskende er koncerndirektøren tilfreds med årsregnskabet, men til næste år skulle bundlinjen gerne se endnu bedre ud. Regnskabet for 2016 har blandt andet været præget af opkøb og efterfølgende integration af de tre mærker Culture, Educe og Pulz Jeans, hvilket har medført engangsomkostninger på et tocifret millionbeløb.
- Overordnet set er vi godt tilfredse med året, vi har haft en utroligt flot omsætning, men selvom vi laver et rekordresultat, så er vi bevidste om, at der er plads til forbedringer på bundlinjen, siger Jens Poulsen, som allerede nu kan se konturerne af et succesfuldt 2017.
- Det er en tilfredsstillende udvikling, og allerede ved vores forestående halvårsregnskab er indtjeningen større end for hele 2016. Dette sammenholdt med en flot ordrebog gør, at vi i 2017 forventer et resultat på minimum det dobbelte af 2016 og en omsætning, der runder de DKK 3,1 mia., hvilket svarer til en organisk vækst på 10 % og en forventelig overskudsgrad på 8 %.
LÆS OGSÅ: IC Group nedjusterer og indkalder til ekstraordinær generalforsamling
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter