Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Modekoncern fortsætter de gode takter

Foto: detailfolk.dk



Friday den 3 March 2017 kl. 06:00 af: Kristian Holgersen

Selskabet bag den gamle tøjkæde Kaufmann øger sit overskud og har for alvor lagt de økonomiske vanskeligheder bag sig.

For tredje år i træk kan Axel Kaufmann Aps, som står bag tøjkæderne Kaufmann og Quint, fremvise et årsregnskab, hvor alle nøgletal peger den rigtige vej.

Dermed er modekoncernen for alvor tilbage på rette spor, efter et blodrødt regnskab førte til lukning af en række butikker i 2013.

Axel Kaufmann ApS lander et samlet resultat på 21 mio. kroner for 2015/16, hvilket er en forbedring på næsten 60 procent i forhold til sidste år. Samtidig har omsætningen også fået et lille nøk opad til 469 mio. kroner - en stigning på godt 3 procent.

- Selskabet oplever fortsat vækst i et stærkt konkurrencepræget marked, skriver ledelsen i regnskabet og kommer derefter ind på, hvordan det gode regnskab er kommet i hus.

- Der har i det forgangne regnskabsår været investeret betydeligt i en opgradering af butikkerne, ligesom butiksnettet i den sidste del af perioden blev udvidet med en enkelt butik, skriver ledelsen og understreger det intensive arbejde med kædens koncept, kommunikations- og e-commerceplatform, som fortsætter gennem næste regnskabsår.

Comeback efter stort underskud

I regnskabet for 2012/13 endte Axel Kaufmann ApS med et underskud på næsten 10 mio. kroner. Det satte gang i en større plan for at vende skuden, som førte til ni butikslukninger og 43 færre medarbejdere.

Kuren virkede, og allerede i 2013/14 var underskuddet vendt til en lille plus på 434.000 kroner.

Kaufmann-kæden blev grundlagt i 1908 af Axel Kaufmann i det indre Aarhus. I dag er Axel Kaufmann ApS en familieejet tøjkoncern med 19 Kaufmann-butikker i hele landet. Derudover driver de også tøjkæden Quint og to butikker under navnet Axel.

LÆS OGSÅ: Kaufmann vender skuden efter 9 butikslukninger



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD