Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Dansk modehus skærer 63 stillinger

Foto: detailfolk.dk



Tuesday den 28 October 2014 kl. 11:11 af: Newspaq og detailfolk.dk

En dansk modegigant nedlægger nu 63 stillinger, og det er især i Danmark, at nedskæringerne rammer.

Modekoncernen IC Group, det tidligere IC Companys, skærer 63 fuldtidsstillinger væk i koncernen.

Det er især i Danmark, at nedskæringerne rammer. Her vil 39 stillinger forsvinde.

Det oplyser koncernen, der står bag mærker som Tiger of Sweden, Peak Performance og Saint Tropez, i en pressemeddelelse.

At der skal være færre ansatte skyldes, at man reducerer i kapaciteten. Koncernen har tidligere på året solgt tøjmærkerne InWear, Matinique, Part Two og Soaked in Luxury til DK Company. Derfor skal der skæres 45 millioner kroner i kapacitetsomkostninger.

Hovedkontor og servicefunktioner rammes

Herhjemme er det hovedkontoret og servicefunktionerne, der rammes "med henblik på at skabe en mere fokuseret og konkurrencedygtig supportplatform for koncernens Premium brands", skriver IC Group i pressemeddelelsen.

Men også uden for Danmarks grænser kan det mærkes, at der er blevet færre tøjmærker i koncernen.

I Asien samler man nogle af aktiviteterne på kontoret i Hongkong, mens kontoret i Shanghai, som primært servicerede den frasolgte Mid-Market division, lukkes ned.

I Rumænien vil fortsat varetage sourcing fra Europa og Nordafrika.

Samlet betyder det, at der skæres 24 fuldtidsstillinger væk uden for Danmark.

Koncernen vil informere om arbejdet med at reducere de overskydende kapacitetsomkostninger i forbindelse med de kommende kvartalsvise regnskabsaflæggelser, oplyser IC Group.

/ritzau/

LÆS OGSÅ: IC Companys nye navn markerer ny strategi



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD