Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Dansk golfkæde køber sin nærmeste konkurrent





Thursday den 4 October 2018 kl. 11:16 af: Kristian Holgersen

Målt på butikker er de to danske golfkæder lige store. Men det forhindrer ikke Golf Experten i at sluge sin tabsgivende konkurrent.

I en større handel har butikskæden Golf Experten købt alle aktierne hos konkurrenten Pro Golf Scandinavia. Det fremgår af en pressemeddelelse.

Med handlen er det målet at danne én landsdækkende kæde, som kommer til at bestå af mindst otte butikker. Indtil nu har parterne drevet seks butikker hver, så det kan meget vel blive aktuelt med flere lukninger.

Ejeren af Golf Experten, Kim Johansen, fortsætter som administrerende direktør. Han vil bruge opkøbet til at styrke konkurrencedygtigheden.

- Efter nogle turbulente år har vi de seneste 2-3 år fået stabiliseret og skabt vækst i Golf Experten igen, siger han i pressemeddelelsen.

- Men markedet er i konstant i udvikling, og i et lille land er vi meget følsomme over for udsving i valutakurser, konkurrenter fra ind- og udland, prisstigninger med mere. Så da muligheden for at overtage Pro Golf opstod, var interessen naturligvis stor.

I 2017-regnskabet står der 4,3 millioner kroner på bundlinjen hos Golf Experten A/S. Det er væsentligt bedre end hos Pro Golf Scandinavia A/S, som i 2017/18 tabte næsten 800.000 kroner. Året inden gik regnskabet kun akkurat i plus.

Det bedste fra begge kæder

Nu gælder det om at få de to virksomheder, som begge startede i 1993, til at smelte sammen på bedst mulig vis.

- I begge kæder er nogle fantastisk dygtige sælgere og golfrådgivere, og kunder vil fortsat møde velkendte ansigter, selvom butikken måske er flyttet nogle hundrede meter og logoet på facaden er udskiftet, siger Kim Johansen.

- Den udfordrende opgave i de kommende måneder bliver at forene det bedste fra begge virksomheder. Til mest mulig glæde for nuværende og kommende kunder, fortsætter han.

Ifølge pressemeddelelsen vil Golf Experten bestå af butikker i Aalborg, Greve, Herlev, Herning, Hørsholm, Kolding, Odense, Tilst.

LÆS OGSÅ: Boozt rækker ud efter milliarderne på sportsmarkedet



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD