Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Dansk gigant går pludselig i luften med en netbutik





Tuesday den 14 January 2020 kl. 10:17 af: Kristian Holgersen

Fra i dag har Flying Tiger en butik på nettet. - Det er et stort og vigtigt skridt for os, siger topchefen.

Efter at have åbnet næsten 1000 fysiske butikker i store dele af verden har Flying Tiger Copenhagen nu valgt at lancere sin første rigtige netbutik.

Den har været oppe at køre siden morgenstunden og gælder for det danske marked, skriver Flying Tiger Copenhagen i en pressemeddelelse.

- Det er et stort og vigtigt skridt for os, at vi nu lancerer en webshop i Danmark. Det gør vi, fordi vi ønsker at være der, hvor vores kunder er, siger Martin Jermiin. Han har været administrerende direktør i et lille års tid.

- Vi er overbeviste om, at en massiv og gennemarbejdet satsning på nettet også kan styrke vores fysiske butikker, da vi nu får vi ét sammenhængende økosystem, der kan møde kunderne både på gaden og i deres digitale liv, siger Martin Jermiin.

Stor efterspørgsel

Indtil videre har Flying Tiger Copenhagen udelukkende fokuseret på de fysiske butikker - en strategi som den beslægtede kæde Søstrene Grene også har abonneret på.

- Flying Tiger Copenhagen vil fortsat gøre meget ud af den unikke kundeoplevelse i de fysiske butikker, fremgår det af pressemeddelelsen.

- Men virksomheden oplever samtidig, at flere og flere kunder efterspørger at få den oplevelse, de kender fra butikkerne, når de shopper på deres telefon eller computer. Derfor har Flying Tiger Copenhagen også gjort sig umage med at skabe den helt rigtige butiksoplevelse online.

Sidste år kunne Søstrene Grene fortælle, at de ligeledes har en netbutik i støbeskeen. Efter planen skulle den stå klar i begyndelsen af året.

LÆS OGSÅ: Flying Tiger ramt af blodrød bundlinje



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD