Dansk Erhverv efterlyser mere hjælp: Det kan ende i et blodbad
Regeringen har fremlagt gode støttepakker, men Dansk Erhverv kalder på mere. - Det her bliver dyrt, siger Brian Mikkelsen.
OBS: Dansk Erhverv har torsdag formiddag kommenteret den den endelige støttepakke fra regeringen. Læs den her.
Den støttepakke, som regeringen præsenterede onsdag middag, falder i rigtig god jord hos Dansk Erhverv.
Lønkompensation til selvstændige, udvidede kreditpakker og hjælp til mange små virksomheder og iværksættere, som har været tvunget til at lukke forretningen ned, rammer plet. Men der skal mere til.
- Der er tale om gode og fornuftige tiltag, som vi i Dansk Erhverv har flaget for længe. Derfor er jeg naturligvis glad for, at de nu kommer, siger Brian Mikkelsen i en pressemeddelelse. Han er direktør i Dansk Erhverv.
- Desværre må jeg også sige, at der er behov for yderligere hjælp. Fra i går til i dag har situationen ændret sig markant, og vi er i en ny og endnu værre krisesituation. Det betyder, at der skal mere til, fortsætter han.
Risikerer gældsfælde
Ifølge Brian Mikkelsen er der en reel risiko for, at mange virksomheder ender i en gældsfælde som følge af corona-krisen.
Samtidig er der ikke alene brug for omsætningskompensation til de små virksomheder under 10 ansatte. Pakkerne skal ramme langt bredere.
- Jeg siger helt åbent, at det her kommer til at koste mange penge. Men jeg må understrege med to streger under, at det vil være katastrofalt at lade være, siger Brian Mikkelsen og fortsætter:
- Hvis ikke staten går ind og direkte kompenserer tab for de hårdest ramte virksomheder, så kommer vi til se et regulært blodbad i virksomhedskonkurser og tabte jobs, siger han.
- Så vil det ikke være et spørgsmål om år, men måske et spørgsmål om et årti, før dansk erhvervsliv igen er fuldt på benene.
Dansk Erhverv foreslår bl.a. følgende yderligere tiltag:
- Kontant støtte til tabt omsætning.
- 100 procent løn-kompensation til alle, der bliver tvunget til helt at lukke deres virksomhed. I stedet for de nuværende 75 procent til funktionærer og 90 procent til ikke-funktionærer.
- Kontant støtte til husleje og andre faste udgifter.
- Tilbageføre den moms, der er indbetalt 2. marts.
- Tilbageføre de punktafgifter, der er indbetalt 15. marts.
- Udskyde lønsumsafgift.
- Reducere og udskyde rumvarmeafgift.
LÆS OGSÅ: Efter nye tal: Dansk Erhverv vil af med butikkernes kontantpligt
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter