Dagrofa: Vi har fået en flot start på året
Om Dagrofa:
Dagrofa-koncernen omsætter for 19,6 mia. kr. om året og beskæftiger ca. 7.200 ansatte i Danmark.
Dertil kommer omkring 9.000 ansatte i købmændenes butikker.
Dagrofas resultat før goodwillafskrivninger (ebita) blev på minus 163 millioner kroner i 2015 mod minus 255 millioner kroner i 2014.
Koncernen består i dag af Meny, Spar, Min Købmand, Let-Køb, Kiwi samt Dagrofa Logistik og FoodService Danmark.
Kilde: Dagrofa
Efter endnu et trecifret millionunderskud i 2015 kan dagligvarekoncernen Dagrofa nu glæde sig over salgsfremgang i alle koncernens kæder.
I april præsenterede Dagrofa endnu et trecifret millionunderskud, da det fremgik af
dagligvarekoncernens 2015-årsregnskab, at Dagrofas resultat før goodwillafskrivninger (ebita) blev på minus 163 millioner kroner mod minus 255 millioner kroner i 2014.
Koncernens resultat før skat og minoriteter landede i 2015 på minus 221 mod minus 318 millioner kroner i 2014, mens det primære driftsresultat blev minus 189 millioner kroner mod minus 285 millioner kroner i 2014 – en forbedring på 96 millioner kroner.
'Solid fremgang'
Nu meddeler Dagrofa, at koncernen går frem på dagligvaremarkedet. År til dato vokser salget i alle kæder, mens bruttoavancen vokser endnu mere, oplyser koncernchef i Dagrofa, Per Thau, som dog ikke oplyser et tal for bruttoavancen.
- Vi har fået en flot start på året, hvor vi over én kam er lykkedes med at få flere kunder ind i vores butikker. Den strategiske indsats for at vinde andele i markedet slår nu igennem i hverdagen i alle vores kæder.
- Meny og Kiwi har længe haft høj vækst. Nu ser vi også fin fremgang i Spar, som vi netop har igangsat en stor revitalisering af, fremhæver Per Thau i en pressemeddelelse, hvori han betegner fremgangen for Dagrofas mere end 500 dagligvarebutikker for ’solid’.
LÆS OGSÅ: Dagrofa tilfreds med nyt trecifret millionunderskud
’Meget tilfredsstillende’
I et stort set fladt, dansk dagligvaremarked har Dagrofa oplevet en vækst på 3,2 procent år til dato på tværs af sine kæder.
- Vi har så god fremgang i salget, at vi – ud fra den vækst vi ser i markedet generelt – godt tør konkludere, at vi tager markedsandele fra vores konkurrenter.
- Jeg tøver ikke med at kalde udviklingen, som vi fortsat ser i Dagrofa, for bemærkelsesværdig og meget tilfredsstillende. Det er længe siden, vi så entydigt har kunnet glæde vores købmænd, ejere og medarbejdere med historier om fremgang, siger Per Thau.
LÆS OGSÅ: Dagrofa: Vi giver overskud væsentlig inden 10-15 år
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter