Cykelkæde frygter ikke Coops netsatsning
På trods af Coops melding om stor succes på onlinesalg af cykler, mærker Danmarks største kæde af cykelforretninger ikke noget til Coops satsning.
Hos Danmarks største kæde af cykelforretninger Fri BikeShop frygter man ikke Coops nye store satsning på salg af cykler online.
For nyligt meldte Coop ud, at man med en ny satsning på nettet, vil sælge cykler fra en separat netbutik. Allerede efter kort tid kunne dagligvaregiganten melde om en stigning i online cykelsalget på 300 procent.
LÆS OGSÅ: Coop.dk har tredoblet salget af cykler
Det er dog ikke noget, der bekymrer kædedirektør i Fri Bikeshop, Morten Kold.
- Vi taler til et lidt andet segment end Coop. Vi taler til nogen, som gerne vil ofre lidt mere for en cykel, siger han og understreger, at det ikke vil påvirke Fri Bikeshop, at Coop går mere intensivt ind i cykelsalget online.
- De har hele tiden været i markedet og solgt cykler af en kvalitet, som de synes er den rigtige i forhold til deres kunder, så hvis de flytter noget af deres salg fra fysiske butikker og over på nettet i stedet på, så kan det give rigtig god mening for dem, siger Morten Kold til detailfolk.dk.
Fri Bikeshop har haft en stor stigning i onlinesalget, men det er stadig det fysiske salg, der udgør størstedelen af kædens salg.
- Vi har en del fremgang i salget på nettet, men vi kommer også fra et udgangspunkt, der er tæt på nul, forklarer Morten Kold.
Kunder efterspørger kvalitet og service
Fri Bikeshop oplever, at danskerne er villige til at ligge lidt ekstra penge for at få en bedre kvalitet og ordentlig service, når der skal investeres i en ny cykel.
- Vi ser faktisk en stigning i en efterspørgsel efter en højere kvalitet og en højere grad af service, hvor folk rigtig gerne vil se, føle, røre og ikke mindst prøve cyklerne, inden de køber dem, siger Morten Kold.
Sidste år blev der solgt godt 450.000 cykler i Danmark, når man tager både fag og ikke fagbranchens salg med. Det er en nedgang på 100.000 solgte cykler om året siden de gyldne år før finanskrisen i 2007 og 2008.
Hos Fri Bikeshop har man ikke mærket nedgangen, og det er der en god grund til, mener kædedirektøren.
- Vi har brugt lang tid på at lave kundeinterview med fokusgrupper for at høre, hvad det reelt er, forbrugerne gerne vil have. Og så har vi indrettet vores butikker derefter. Vi har uddannet vores personale i de nye produkter, der er kommet ind, og det kan vi mærke, at folk taget godt i mod, siger Morten Kold til detailfolk.dk.
Fri Bikeshop er en frivillig kæde med 79 butikker rundt om i landet.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter