Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Rebelsk brugsforening vender tilbage til Coop

Foto: Superbrugsen



Monday den 5 November 2018 kl. 06:00 af: Kristian Holgersen

Efter uenigheder med Coop-toppen gik et af landets store brugsforeninger over til konkurrenten. Men nu vender den hjem.

Bare et lille år fik Dagrofa-koncernen glæde af Fensmark Brugsforening, der vender hjem til kødgryderne hos Coop fra årsskiftet.

Butikkerne i Fensmark og Glumsø skifter dermed navn til Superbrugsen, mens butikken i Vallensved står til at lukke.

- Vi har lyttet til vores kunder og medlemmer, som savner Coop-sortimentet. Fx varerne fra Änglamark og Thise, men også de gode medlemsfordele, siger direktør for Fensmark Brugsforening - Hans Larsen - i en pressemeddelelse fra Coop.

- Vores brugsforening har eksisteret siden 1875, hvilket kun har kunnet lade sig gøre, fordi vi har lyttet til og været imødekommende over for vores kunder. Det gør vi også nu, og derfor er vi nødt til at reagere, fortsætter han.

Uenigheder med Coop

Da Fensmark Brugsforening trak sig ud af Coop, skete det som konsekvens af flere måneders utilfredshed med koncernens ledelse.

Det skriver Berlingske.

Tidligere har Hans Larsen blandt andet kaldt topchef Peter Høgsted for et “omvandrende missil, som virkelig kan tænde brugsforeningerne.”

Men nu er stridsøksen altså begravet, tyder det på.

- Vi har en god dialog med Coop. Vi kan ikke være enige om alting, men det viser sig, at der er mere, der samler os, end der skiller os, og vi har aftalt at se fremad, siger Hans Larsen i pressemeddelelsen.

Tager skiftet til efterretning

Umiddelbart har han ikke en finger at sætte på samarbejdet med Dagrofa. Det handler udelukkende om at gå kunderne i møde.

- Vores medarbejdere har ydet en kæmpe indsats, og Dagrofa har ligeledes gjort alt, hvad de kunne for os, men vi er nødt til at følge den efterspørgsel, der er fra vores kunder og medlemmer, siger Hans Larsen.

Hos Dagrofa tager man beslutningen til efterretning.

- Da Fensmark Brugsforening ønskede at være en del af Dagrofa, tog vi imod dem med åbne arme og har været glade for samarbejdet, siger Kenneth Pedersen.

- Fensmark Brugsforening har på den måde ydet deres bidrag til væksten i Meny og Spar. At brugsforeningen nu vurderer, at deres fortsatte udvikling kan ske bedre i Coop, kan vi blot tage til efterretning, sige tak for samarbejdet og ønske dem held og lykke fremover, fortsætter han.

LÆS OGSÅ: Topchef sender Coop tilbage i offensiven



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD