Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Coop vil tiltrække investeringer med inspiration fra Løvens Hule





Tuesday den 1 June 2021 kl. 11:08 af: Kristian Holgersen

Ligesom i tv-programmet Løvens Hule inviterer Coop nu virksomheder ind for at pitche deres projekter til interesserede kunder.

Onsdag giver Coop Crowdfunding syv virksomheder chancen for at tale sig til investeringer fra danske forbrugere.

Det sker til et arrangement, som henter inspiration fra DR-programmet Løvens Hule, hvor iværksættere forsøger at overtale de kendte erhvervsfolk i dommerpanelet til at gå ind i deres virksomhed.

Hos Coop Crowdfunding er de såkaldte løver skiftet ud med interesserede forbrugere, som onsdag eftermiddag kan følge med i virksomhedernes præsentationer live hjemme fra skærmen.

Alle virksomhederne kommer med produkter eller projekter, som har vægt på bæredygtighed, og de mulige investeringer fra forbrugerne kommer til at være bidrag til de pågældende crowdfunding-kampagner.

- Ved at streame pitchene live giver vi virksomhederne mulighed for ikke bare at nå en masse mennesker samtidig, men de kommer også helt tæt på forbrugerne og fortæller, hvorfor lige præcis deres projekt fortjener en investering, siger chefen for Coop Crowdfunding, Nicolai Jæpelt.

- Forbrugerne får samtidig chancen for at prøve noget nyt og for første gang komme lidt tættere på virksomheder, der kan være med til at gøre en forskel, fortsætter han.

I løbet af arrangementet kan forbrugerne gøre små investeringer ved at købe eksempelvis vin fra Nordvestsjælland, socialt ansvarlig vanilje eller et kortspil om bæredygtighed.


Se de deltagende virksomheder

De syv virksomheder er alle en del af projektet Green Crowdfunding Accelerator, som Coop Crowdfunding og NGO’en Sustainary står bag.

Casju + Boa Vida
“Sammen skaber de udvikling i Tanzania ved lokal produktion af cashew frugt og kokos til syndige karameller.”

Tusen Vin
“Støt Tusen Vins etableringsrejse imod et moderne vineri til at skabe økologiske Danske bobler.”

Social Vanilla
“Social Vanilla importerer noget af verdens bedste og mest ansvarlige vanilje. Samtidig arbejder de med den mest bæredygtige landbrugsproduktion.”

Birthesminde
“Kødproduktion der bygger på recirkulering, klimahensyn og dyrevelfærd.“

Cuiz Game Design
“Har til formål at kommunikere akademisk og videnskabelig viden om vores bæredygtige fremtid gennem oplevelsen af spil.”

Cyklus
“Upcycler byggematerialer og laver nyt design sammen med unge der lever på kanten.”

Kilde: Coop Crowdfunding


LÆS OGSÅ: Den store løve på savannen køber sig ind i Coolshop



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD