Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Historisk regnskab fra Coop: Særligt en kæde skæpper i kassen





COOP DANMARK A/S

Omsætning (mio. kr)
2020: 44.693
2019: 42.730

EBITDA (mio. kr)
2020: 1.805
2019: 1.379

Resultat efter skat (mio. kr)
2020: 756
2019: 378

Kilde: Coop

Monday den 26 April 2021 kl. 10:39 af: Kristian Holgersen

Coop overgår sig selv i årsregnskabet for 2020. Et usædvanligt resultat hos en af dagligvarekæderne bliver fremhævet af direktøren.

Efter at have brugt 2020 på enorme investeringer og håndteringen af coronavirus står Coop tilbage med den største indtjening nogensinde.

Det fremgår af årsregnskabet, som dagligvarekoncernen har offentliggjort mandag formiddag.

- Resultatet er på både godt og ondt præget af corona, siger bestyrelsesformanden i Coop, Lasse Bolander, om overskuddet på 937 millioner kroner før skat. Det er næsten en fordobling i forhold til året før.

Omsætningen for Coop Danmark og de selvstændige brugsforeninger går desuden frem med omkring to milliarder kroner og lander dermed på 44,69 milliarder.

- Lukning af grænser har reduceret den store grænsehandel og lukning af restauranter har også øget salget i vores butikker. Men det har samtidig været udfordrende, fordi det har medført store forandringer i indkøbsmønstre og stillet mange nye krav til medarbejderne i butikkerne i forbindelse med sikkerheden, siger Lasse Bolander.

Historisk godt år for Kvickly

En af de Coop-kæder, som historisk set ikke tjener så mange penge hjem til dagligvarekoncernen, er Kvickly. Siden lanceringen i 1961 er det kun blevet til en lille håndfuld overskud.

Men i 2020 kom der usædvanligt godt gang i hjulene. Det er nemlig især Kvickly, som har skabt den store fremgang i indtjeningen, skriver Coop i en pressemeddelelse. Dernæst kommer Superbrugsen og Dagli’Brugsen.

- Kvicklys resultat er uden sammenligning det bedste i kædens historie, og det er meget tilfredsstillende, ikke mindst set i lyset af en række af de største varehuse er placeret i centre, der har været lukket en stor del af året, siger Kræn Østergård Nielsen, adm. direktør i Coop.

De selvstændige brugsforeninger, som driver 400 af de i alt 1069 butikker i Coop, har også haft et historisk godt år. Det samme har Coop.dk Shopping og Coop.dk MAD med en stigning i salget på 50 procent. For første gang giver netbutikkerne overskud.

Enorme Investeringer

Udover coronakrisen har tre store projekter haft bærende hovedroller gennem 2020.

Der blev taget hul på udrulningen af it-platformen Coop One, som er koncernens største enkeltstående investering nogensinde, mens lavpriskæden Coop365 for første gang blev introduceret for kunderne.

Endelig blev loyalitetsprogrammet udvidet med Coop Prime.

- Vores historisk store investeringer har det til fælles, at de skal løfte kundeoplevelsen de kommende år. Det kommer til at ske i form af innovative, digitale løsninger, der gør indkøbene nemmere, hurtigere og mere behagelige, i bedre butikker og større fordele for medlemmerne, siger Kræn Østergård Nielsen.

De store investeringer kommer også til at præge 2021, hvor Coop forventer et lavere driftsresultat. En åbning af grænsehandlen og normalisering af samfundet spiller også ind.

- Vi glæder os over, at vi har opnået en mere lønsom omsætning. Nu er næste mål at løfte kundernes oplevelser i vores butikker, såvel de fysiske som onlinekanalerne på Coop.dk, siger Kræn Østergård Nielsen.

LÆS OGSÅ: Dyst i kommentarsporet: Salling Group og Coop sender stikpiller til hinanden



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD