Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Coop snupper direktør fra Dansk Supermarked

Foto: detailfolk.dk



Friday den 3 October 2014 kl. 11:03 af: Dennis Clausager

Coop styrker sin koncernledelse med ny direktør der kommer direkte fra den største konkurrent Dansk Supermarked.

Coop byder nu velkommen til Henrik Kirketerp, der som ny direktør får ansvaret for en række centrale områder.

Henrik Kirketerp er 58 år, kommer direkte fra Dansk Supermarked A/S, hvor han har været i ledelsen de seneste 25 år. Han er uddannet cand. jur. og var i A.P. Møller-Mærsk, før han kom til Dansk Supermarked.

I Coop bliver han direktør for Coop Invest A/S med reference til bestyrelsesformand Lasse Bolander. Derudover flyttes området Indirekte Varer, der omfatter alle de varer og tjenesteydelser Coop køber, som ikke sælges videre til kunderne, under Henrik Kirketerps ledelse. Endelig får han ansvaret for Public Affairs, hvilket indebærer, at han fortsat vil sidde i Dansk Erhvervs bestyrelse, hvor han overtager koncerndirektør Michael Løves plads.


- Vi er glade for at få en af dansk dagligvarehandels mest erfarne kræfter med på holdet. Henrik er dybt respekteret i branchen og en af de dygtigste til at optimere vigtige og prioriterede områder inden for investering, indkøb og interessevaretagelse. siger Coop's adm. direktør Peter Høgsted.
 

Medlem af koncernledelsen

Henrik Kirketerp bliver medlem af Coops koncernledelse og får reference til koncerndirektør Per Toelstang.

- Efter mange gode år i Dansk Supermarked Gruppen synes jeg tiden er inde til at prøve noget nyt. Coop er lige nu inde i en meget spændende udvikling, og jeg glæder mig til at være med til at skabe de forandringer, som koncernen er i gang med, siger Henrik Kirketerp.

Henrik Kirketerp begynder i Coop 1. november. 

LÆS OGSÅ: Ny juridisk direktør i Dansk Supermarked
 



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD