Coop skyder stor konkurrence i gang
En præmie på 50.000 kroner og muligheden for at få sine produkter solgt i Coops butikker er gevinsten i Coops nye konkurrence.
Coop har det seneste år været i gang med at profilere sig som et supermarked, der tilbyder lokale og anderledes varer fra mindre danske leverandører. Og den strategi fortsætter. For andet år i træk vil Coop nemlig kåre årets bedste produkt med lokal oprindelse. Det skriver Coop i en pressemeddelelse.
- For os er Årets Lokale Vare 2016-prisen en unik mulighed for at opdage kvalitetsvarer inden for denne kategori. Flere af de tilmeldte producenter fra sidste år er i dag repræsenteret på Coops hylder med flere produkter hver, siger Christian Christensen, chef for Lokale Varer i Coop, i en pressemeddelelse.
Pengepræmie og eksponering
Præmien for at vinde konkurrencen er 50.000 kroner og muligheden for at komme på hylderne i Coops supermarkeder. Coop er heller ikke alene om at udbyde præmien. Det sker i samarbejde med Madkulturen, som er en selvejende institution under Miljø- og Fødevareministeriet, der arbejder for ‘bedre mad til alle’ ved at indgå i en lang række forskellige madrelaterede projekter.
Sidste år deltog 123 varer i konkurrencen om at blive Årets Lokale Vare 2015. Og det betragter man hos Madkulturen som en succes.
- Det viste os, at vores land har et hav af unikke produkter med masser af historie og god smag. For en organisation som Madkulturen, der arbejder for bedre mad til alle, er det en fornøjelse at være med til at få disse varer af særlig kvalitet ud til forbrugerne, siger Judith Kyst, direktør i Madkulturen i pressemeddelelsen.
Producenter kan indstille deres produkter frem til 18. februar 2016. Derfra nomineres tre produkter i hver af de ni landsdele, som forbrugerne kan stemme om. Vinderne i hver landsdel går så videre til finalen, der foregår 1. juni. Her beslutter et dommerpanel, hvem der skal vinde.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter