Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Coop henter HR-direktør med internationalt omdømme





Friday den 12 February 2021 kl. 06:00 af: Kristian Holgersen

Den nye HR-direktør i Coop er to gange blevet udpeget som en af verdens mest indflydelsesrige på sit felt. Hun afløser Jens Romundstad.

For små tre måneder siden præsenterede Coops topchef - Kræn Østergård Nielsen - en ny holdopstilling på øverste niveau i dagligvarekoncernen.

Siden er de nye ansigter på direktørgangen fortsat med at tikke ind med jævne mellemrum. Den seneste tilføjelse er 49-årige Lotte Hjortlund Andersen, der bliver ny HR-direktør i Coop. 

Hun kommer direkte fra ISS Facility Services, hvor hun gennem 12 år har haft forskellige stillinger med fokus på områderne HR og CSR. Hendes indsats har været så god, at hun blev udpeget som en af verdens 100 mest indflydelsesrige CSR-ledere i både 2016 og 2018.

Sammen med resten af HR-holdet i ISS modtog Lotte Hjortlund Andersen desuden HR-prisen i 2018. Den selvsamme pris gik iøvrigt sidste år til hendes forgænger på direktørposten i Coop, Jens Romundstad.

- Med Lotte på holdet får vi den rigtige kapacitet til at stå i spidsen for at udvikle Coop til dansk detailhandels mest attraktive arbejdsplads og det foretrukne sted at gøre karriere. Og ikke mindst at gøre det med fokus på mangfoldighed, som hun har arbejdet meget med hidtil, siger Kræn Østergård Nielsen.

Første arbejdsdag for Lotte Hjortlund Andersen bliver på arbejdernes internationale kampdag - 1. maj - og hun ser frem til opgaverne forude.

- Coop har altid stået for mig som en fantastisk virksomhed med gode værdier. Jeg glæder mig til at blive en del af Coops nye, stærke ledelse – og være med til sammen med resten af HR-teamet at sikre konstant fokus på alle de dygtige medarbejdere, siger Lotte Hjortlund Andersen.


FAKTA: ÆNDRINGER I COOP-TOPPEN

Kræn Østergård Nielsen har skiftet ud på en lang række topposter, siden han trådte til som topchef i Coop. Se tilføjelserne i holdopstillingen:


Koncerndirektør for Kvickly, SuperBrugsen og Dagli´Brugsen
Nyoprettet stilling: Allan Kristoffersen. Han kommer direkte fra Matas, hvor han var retaildirektør. Tidligere i karrieren var han blandt andet kædedirektør i Coop.

Kædedirektør i SuperBrugsen
Jesper Gottschalck Jensen. Han har hidtil været salgsdirektør for kæden og senest konstitueret kædedirektør

Kædedirektør for Kvickly
Torben B. Andersen. Han har hidtil været kædedirektør i Dagli´Brugsen og de seneste måneder tillige været konstitueret kædedirektør for netop Kvickly.

Kædedirektør for Dagli’Brugsen
Maria Black-Tange. Hun kom fra en stilling som adm. direktør for Brandfactory Danmark, som arbejder med visuel kommunikation, branding og butiksindretning.

Kædedirektør for Coop365 og Fakta
Thomas Nielsen. Kommer fra isenkræmmerkæden Kop & Kande, hvor han var adm. direktør. Tidligere i karrieren har han været salgsdirektør og konstitueret kædedirektør i Coop.

Direktør i Irma
Søren Steffensen fratræder. En søgning efter en afløser er stadig undervejs. I mellemtiden bliver den kommercielle chef - Rikke Wolff - konstitueret kædedirektør

Direktør for digital og e-commerce
Morten Viktor. Han har hidtil været digital direktør i Coop og er tidligere koncerndirektør i Berlingske med ansvar for e-commerce og IT.

Koncerndirektør (COO)
Nyoprettet stilling, som er gået til Per Thau. Han har tidligere været adm. direktør for Dagrofa, kædedirektør i Coop og salg-/marketingdirektør i Unilever.

Koncerndirektør (CFO)
Thomas Brebøl Christensen. Afløser Kræn Østergård Nielsen på posten. Han kommer fra en stilling som CFO i grovvare-virksomheden DLG amba.

Supply Chain-direktør
Carl-Johan Vang Christensen. Han har tidligere varetaget funktionen i Coop og har gennem de seneste år været Supply Chain-direktør i Toms Gruppen.

HR-direktør
Lotte Hjortlund Andersen. Hun har i de seneste 12 år af karrieren har hun haft forskellige stillinger i ISS Facility Services

Kunder & Kommunikation
Jens Visholm. Han har hidtil har haft ansvar for indkøb, marketing og CSR, skal fremover stå i spidsen for den nye afdeling Kunder & Kommunikation. Han fortsætter som medlem af direktionen.

LÆS OGSÅ: Topchefen i Coop giver hovedkontoret et nyt navn



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD