Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Coop bejler til landets arbejdsløse akademikere

Foto: Superbrugsen



Monday den 11 November 2019 kl. 10:23

En udmelding fra minster om arbejdsløse akademikere møder opbakning hos Coop. Der mangler arbejdskraft.

Jobløse akademikere skal ikke have alt for fine fornemmelser.

Opstår der en mulighed for at tage et ufaglært job - eksempelvis i Netto - så bør de slå til. Det siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (A) i et interview med Berlingske.

- Hvis der er job at få, så skal man tage dem, og det kan endda være med til at kvalificere én og give læring. Jeg har selv siddet i kassen i Netto, og det gjorde mig mere erfaren, siger han til avisen og fortsætter:

- Hvis det er, fordi man som akademiker føler sig bedre og mere værd end dem, der står op klokken fem om morgenen for at åbne den lokale dagligvarebutik og sidder ved kassen hele dagen, så tager man fejl.

Opbakning fra Coop

Hos Coop mangler de ofte lokal arbejdskraft til at sidde ved kasserne i SuperBrugsen og Kvickly, så her bliver ministerens ord bliver godt modtaget. Det skriver Ritzau ifølge TV2.

Det er heller ikke noget stort problem, hvis en akademiker hurtigt finder et andet job, som bedre matcher den lange uddannelse.

- Vi er vant til i vores branche, at man som ufaglært kun har jobbet i en kortere periode. Det er en grundforudsætning, så det kan vi godt leve med, siger Jens Juul Nielsen til Ritzau. Han er informationsdirektør i Coop.

Dagligvarekoncernen ansætter hvert år næsten 7.000 medarbejdere.

Umotiverede akademikere, nej tak

At man bare kan få et job i Netto er efterhånden blevet en fast vending, som dukker op i debatten fra tid til anden. Det har discountkæden tidligere været ude at beklage.

For det kræver dedikation at få et job i Netto, understregede HR-chefen for nogle år siden i forbindelse med en jobopslag, hvor kæden søgte 900 nye medarbejdere. 

- Du skal først og fremmest være motiveret, sagde Christian Dahl til avisen Metroxpress. 

- Men du skal også have en personlighed, der matcher med det job, som du søger. Sidder du ved kassen, så skal du være en smilende, hjælpsom og tålmodig person. Hvis du arbejder på vores lager, skal du arbejde med klare deadlines, under pres og kunne få tingene ud, fortsatte han.

LÆS OGSÅ: Nyt koncept fra Coop skal forvandle den danske vinbranche



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD