Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Coop Bank i millionunderskud

Foto: Coop.dk



Thursday den 28 August 2014 kl. 11:03 af: Freja Thorbech

Coops bankforretning kan som ventet melde om et stort millionunderskud i første halvår af 2014 og et kundeantal, der er et godt stykke fra målet.

32.000 danskere har valgt at benytte sig af Coops tilbud om at blive kunder i supermarkedsbanken i løbet af dens første leveår. Det viser regnskabet for første halvår af 2014 fra Coop Bank.

Det er et godt stykke fra målet om 70.000 kunder inden udgangen af 2014, som Coop ellers havde opstillet.

Samtidig må banken halvårsregnskabet melde om et underskud på 37,5 millioner kroner før skat, som dog var et ventet resultat for perioden. Indtjeningen på de finansielle aktiviteter har været 2,1 millioner kroner, hvilket ifølge Coop Bank er et udtryk for en lav udlånsvolumen. Det forklarer banken med, at man i perioden har haft få udlånsprodukter samtidig med, at kunderne har været tilbageholdende med at optage lån. Bankens adm. direktør, Allan Nørholm, ser dog positivt på fremtiden.

- Vi har etableret en bank med velfungerende systemer, og vi har fået en stærk position i danskernes bevidsthed. Undersøgelser har placeret os som den bank 3. flest danskere overvejer at skifte til. Nu er vores næste mål, at øge antallet af kunder og skabe vækst i udlån. Vi synes, vi har et godt fundament for at gøre det, siger Allan Nørholm i en udtalelse.

Søsætter ambitiøs kampagne

Banken vil hovedsagligt finde de mange nye kunder blandt Coops medlemmer.

I begyndelsen af september indleder Coop Bank derfor en ambitiøs kampagne for at få flere af de 1,4 millioner medlemmer til at skifte bank ved at lokke med en række nye medlemsfordele. Og banken er da også som udgangspunkt etableret for at øge fordelene for medlemmerne af Coop.

Bankens balance udgjorde pr. 30. juni 953 millioner kroner. Forretningsomfanget fordeler sig med udlån på 167 millioner kroner efter vækst på 62 millioner kroner for halvåret og indlån på 732 millioner kroner efter vækst på 621 millioner kroner.

Kunderne i Coop Bank kan foretage enkelte transaktioner som eksempelvis ind- og udbetalinger i Coops 1200 butikker, ellers betjenes de via internet og telefon.

LÆS OGSÅ: Eksperter er uenige om Coop Bank



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD