Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Convenience-bølgen rammer slagterbutikker





Friday den 24 November 2017 kl. 06:00 af: Kristian Holgersen

Salget af nemme måltidsløsninger stiger markant hos landsdækkende slagterkæde, der endnu ikke kan se enden på convenience-bølgen.

Traditionelle varer som bøffer og koteletter er ikke det eneste, kunderne vil have med hjem fra deres lokale slagter. Som i resten af dagligvarebranchen er efterspørgslen på hurtige og nemme måltider på hastig fremmarch.

Hos Mad med mere, der er Danske Slagtermestres egen kæde, er salget af convenience-varer steget med 51 procent gennem de sidste tre år. Samtidig er sortimentet vokset, skriver slagterkæden i en pressemeddelelse.

- Conveniencedelen i butikkerne har taget helt vildt fart i de seneste tre år, og intet peger på, at den aftager igen. Efterspørgslen kommer både fra børnefamilier, der vil spare tid, og fra pensionister, der blot vil have et frisklavet måltid, siger Martin Poulsen, slager, kok og chef for innovation i Mad med mere.

Følger med supermarkederne

De store supermarkedskæder har længe fokuseret på convenienceprodukter, ligesom 7-Eleven har succes med hurtige måltids-koncepter. Nu følger specialbutikkerne altså trop.

- På det danske marked er det nyt, at specialbutikkerne satser helhjertet på convenience. Specialforretningerne har den fordel, at de både kan lette madlavningsprocessen og samtidig levere mad af en anden kvalitet, siger Camilla Birch i pressemeddelelsen. Hun rådgiver om fødevaretrends hos Birch & Birch.

- Derudover er færdigretterne lavet lokalt af menneskene bag disken og ikke i et stort industrikøkken. Den nærhed og autenticitet vil folk gerne betale for, fortsætter hun.

Mad med mere har 43 selvstændige slagterbutikker i hele landet.

LÆS OGSÅ: Coop åbner ny specialbutik på nettet



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD