Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Chokoladeboss vil udvide sin livsdrøm

Foto: peterbeierchokolade.dk



Thursday den 4 June 2015 kl. 09:45 - Kilde: Flere medier

Det går fremad i gourmetchokolade-branchen. Danskerne er klar til at omfavne kvalitet og det kan ses på bundlinjen.

Peter Beier Chokolade har haft et godt år i 2014. Produktion og salg af gourmetchokolade med ejen plantage kan stadig betale sig.  

I 2014 voksede bruttofortjenesten således til 21,3 millioner kroner i forhold til 2013, hvor den lå på 20 millioner kroner. Overskuddet i forretningen er også vokset og er nu oppe på 1,7 millioner kroner. I 2013 lå det på 1,1 millioner kroner.

Fremgangen og den spirende vækst i økonomien betyder derfor, at stifter og ejer Peter Beier tør satse på udvidelse. 

- Strategien er at øge salget via 50 til 100 udvalgte forhandlere. Det er vi i fuld gang med at eksekvere, og det går faktisk planmæssigt. Der er indgået en række aftaler, og flere af dem er i gang, siger Peter Beier til Berlingske Business.

Livsdrøm endte med egen plantage

Peter Beier startede sin karriere på Magasins chokoladefabrik som 22-årig. Han endte med at være chef for fabrikken i syv år, før han tog springet og startede sin egen virksomhed.

Det skulle være en ordentlig virksomhed med ordentlige forhold for de arbejdere, der producerer chokoladen. Derfor har Peter Beier haft en chokoladeplantage i Den Dominikanske Republik i 13 år. Her finder han også en del inspiration til udviklingen af sine chokolader.

- Når man er derude, får man indtryk fra en helt anden verden. Det er en meget sanselig verden. De er meget kropslige, og de er meget fysiske. Smag interesserer dem rigtig meget. Den natur, der er derude, giver mig inspiration plus Ørsholt Gods, som jeg har nu. Der har jeg en kæmpe frugthave og en kæmpe køkkenhave. Det giver helt klart inspiration. Naturen giver inspiration til smag, siger han til Jyllands-Posten.

Det er dog ikke plantagen, der skal udvides i første omgang, men snarere antallet af eksterne forhandlere.

Peter Beier Chokolade har i dag 16 butikker. Her ligger en i Jylland, to i Sverige og resten i Storkøbenhavn.

LÆS OGSÅ: Kaffe-boss skal hjælpe kendt chokoladekæde



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD