Bundlinjen fordoblet på et år: Flere fysiske butikker er vejen frem
Efter gode resultater i det seneste årsregnskab sætter direktøren for dansk hvidevarekoncern nu kursen for den kommende tid.
I hvidevarekoncernen Whiteaway har bøvl med coronakrisens nedlukninger og de globale forsyningskæder ikke lagt top- og bundlinjen på køl. Tværtimod.
Gennem de seneste 12 måneder er bundlinjen blevet fordoblet, mens omsætningen vokser med 13 procent til 2,6 milliarder kroner. Det skriver WhiteAway i en pressemeddelelse.
De to beløb stemmer dog ikke overens med den seneste årsrapport fra WhiteAway Group ApS, hvor regnskabsperioden er forkortet til blot at strække sig over ni måneder. Her lyder den registrerede top- og bundlinje på henholdsvis to milliarder kroner og 82 millioner.
WhiteAway har en lang række franchisebutikker i Danmark, Norge og Sverige gennem kæderne Skousen og Tretti. Samtidig har de også netbutikken WhiteAway.
En stor del af væksten kommer fra salg til professionelle, lyder forklaringen fra den adm. direktør, Esben Aabenhus.
- Vi er bestemt meget tilfredse med resultatet. Der har været vækst bredt på tværs af markedet og kanaler trods restriktioner i vores franchisebutikker, siger han.
Vækst på nabomarkederne
I den kommende tid forventer Esben Aabenhus, at væksten især skal findes uden for Danmarks grænser.
- Vi ser fortsat vækstpotentiale i Danmark, både online og i Skousen-butikkerne. Men de kommende år forventer vi at se de største vækstrater i Norge og Sverige, siger direktøren.
WhiteAway planlægger at åbne endnu flere fysiske butikker og sende investeringer efter at styrke kundeoplevelsen - særligt ved at opgradere på området for logistik.
- Det svenske marked har mindst lige så stort potentiale inden for erhvervssalg, som det danske marked vi har bidt os fat i, siger Esben Aabenhus.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter