Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Build a Bear på vej mod konkurs

Foto: detailfolk.dk



Friday den 1 March 2013 kl. 14:30 af: Puk Holm Hansen

Mange medarbejdere i den kendte bamsekæde trænger sikkert til et kærligt bamsekram, nu hvor kæden har indgivet konkursbegæring.

Der er ingen bamsekram, eller løn, til de ansatte i Build a Bear. Den danske del af den kendte bamsekæde har nemlig indgivet konkursbegæring, og de cirka 150 medarbejdere får dermed ikke udbetalt deres løn i dag.

Det skriver Avisen.dk.

- Det er ganske forfærdeligt. Hver dag sine massefyringer. Der er i den grad krise i detailhandlen, siger Kim Jensen, faglig chef i HK/Handel, der repræsenterer en del af bamsemedarbejderne til Avisen.dk.

Firmaet har længe haft underskud, og går nu altså konkurs.

LÆS OGSÅ: Lego slår My Little Pony af pinden

Flere års modvind

I 2003 åbnede den første Build a Bear Workshop i Danmark i Tivoli. Den populære kæde blev stiftet af fem venner, og en af disse, Leif Christensen, blev administrerende direktør. Siden starten i 2003 har kæden åbnet 16 butikker i Danmark, Norge, Sverige og Tyskland, og i dag er der otte Build a Bear workshops placeret rundt omkirng i Danmark.

Men bamsekæden har ikke fået den succes, som ejerne havde forventet. På trods af succes i de to første år, har ikke været meget medvind i de seneste år. Efter en hastig ekspansion til de øvrige nordiske lande, samt Tyskland, begyndte problemerne for den ellers så succesfulde kæde.

I 2008 måtte kæden købe de tyske butikker fri, fordi de tyske bamsebutikker havde påført virksomheden et massitvt millionunderskud.

LÆS OGSÅ: Rigmænd skyder penge i legetøjsbutikker

I 2011 præsenterede Build a Bear Scandinavia Aps et regnskab med underskud for femte år i træk og med en egenkapital på minus 22 millioner kroner.

De driftige iværksættere har også haft travlt med andre forretninger end Build a Bear. Allerede i 2008 gik de ind i et nyt franchisekoncept fra USA. Et isbar-koncept kaldet Cold Stone Creamery, hvor kunderne, i stil med bamse-konceptet, selv kan sammensætte deres egen is.

Cold Stone Creamery er stadig at finde i Danmark, men nu ser det altså ud til, at bamselegen er slut.

LÆS OGSÅ: Legetøjsindkøb er populært på nettet
 



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD