Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Bombetrussel mod Superbrugsen med bizar udvikling

Arkivfoto af en anden Superbrugsen - ikke den i Vig
Foto: detailfolk.dk



Wednesday den 17 February 2016 kl. 15:48

Tirsdag sidst på eftermiddagen blev en Superbrugsen på Sjælland udsat for en bombetrussel. Efterfølgende skete der noget mystisk.

Superbrugsen i stationsbyen Vig i Nordvestsjælland har de færreste hørt om.

Men byen med omkring 1500 indbyggere bliver nu lidt mere kendt efter en bombetrussel mod byens Superbrugsen.

Ifølge TV 2 Øst modtog alarmcentralen tirsdag eftermiddag klokken 16.47 en besked om, at der var lagt en bombe i Superbrugsen.

Butikken blev med det samme evakueret, og politiet afspærrede stedet under efterforskningen, som dog ikke kunne finde spor på alvor bag meldingen.

En lokal kvinde blev dog efterfølgende anholdt – og mistænkt for at stå bag bombetruslen.

Efterfølgende har det vist sig, at kvinden, som indtelefonerede bombetruslen, gemte sig i butikken, efter at denne var blevet evakueret, oplyser brugsuddeler René Rasmussen til Nordvestnyt.

LÆS OGSÅ: Butikstyverier: Skal detailhandlen overveje private bøder?

Spiste spandauer og snegle

- De 10 medarbejdere stod på fortovet ved Vig Bio, og pludselig kunne de igennem vinduet se, at der stadig var en kvinde i butikken. Jeg havde ellers sammen med en betjent været rundt i butikken for at sikre, at alle var kommet ud. Men hun havde altså gemt sig i et lagerrum i bagenden af butikken. Herfra indtelefonerede hun åbenbart også truslen. Jeg løb over til politiet og fortalte, at der rendte en person rundt inde i butikken. Politiet fik hende ud, men det skete ikke frivilligt. Hun råbte og skreg, fortæller René Rasmussen til Nordvestnyt.

Og fortsætter:

- Hun havde også taget for sig af varerne. Hun var begyndt at spise både spandauer og snegle, og hun havde skyllet det hele ned med en tredjedel flaske Baileys.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser til til Nordvestnyt, at kvinden var beruset, da hun blev taget med af ordensmagten. Hun har indrømmet, at hun stod bag bombetruslen. Et retsligt efterspil efter et grundlovsforhør venter den lokale kvinde, skriver Nordvestnyt.

Efter tirsdagens bombetrussel og det efterfølgende bizarre forløb har Superbrugsen onsdag haft normalt åbent.

LÆS OGSÅ: Superbrugsen efter svære år: Sådan er vi blevet en succes



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD