Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Bolia i massiv onlinesatsning

Foto: detailfolk.dk



Tuesday den 2 September 2014 kl. 10:43 af: Freja Thorbech

Møbelkæden åbner nu for netsalg til alle lande i Europa. Direktøren slår fast, at hele verden på sigt skal kunne købe kædens møbler online.

Det skal være slut med kunder, der må kigge forgæves efter Bolias varer, fordi møbelkæden ikke er til stede i det pågældende land.

Det er visionen fra den danske møbelkæde, der derfor udvider onlinebutikken med en engelsk version og levering til hele Europa.

- Det kommer sig egentlig af, at vi har haft så stor efterspørgsel på vores designs, at det er en naturlig ting for os at gøre. At åbne døren og have en kanal, hvor vi kan lede folk hen, siger adm. direktør Lars Lyse Hansen til detailfolk.dk.

Den danske kæde arbejder meget med sociale medier som en del af sin marketingplan, og virksomheden kommunikerer derfor med bloggere fra hele verden.

- Dermed kommer der en interesse for Bolia fra markeder, hvor vi ikke har butikker. Der har vi sagt, at vi bliver nødt til at kunne sælge varer, fordi det er så trist, når folk kontakter os og gerne vil købe vores varer, og vi bliver nødt til at afvise dem, siger Lars Lyse Hansen og griner.

Vil ud i hele verden

Men Bolia vil endnu længere ud end Europa.

- Det her er egentlig første skridt på vejen til den globale impact, vi ønsker, så du - uanset hvor du befinder dig i verden - kan købe Bolias designs. Det her det er første skridt, og så kobler vi flere og flere lande på, efterhånden som distributionssystemerne bliver sat op, forklarer den adm. direktør.

Den danske møbelkæde er klar til at annoncere på de mange nye onlinemarkeder, og her skal de digitale muligheder udnyttes.

- Vi er allerede nu i fuld gang på de sociale medier, men der findes jo en lang række ting, som eksempelvis AdWords, som vi vil smide nogle penge efter for bare at gøre opmærksom på, at vi eksisterer, siger Lars Lyse Hansen.

Han fremhæver igen de mange internationale bloggere, som han også mener kommer til at spille en rolle.

- Der er jo også masser af god energi i at gå igennem de dygtige bloggere, som på den måde kan rydde noget sne for os ved at tale pænt om os og på den måde få kunderne til at besøge vores hjemmeside, siger han.

Parallelt med udvidelsen online, åbner Bolia også fysiske butikker rundt om i Europa.

- Vi er i fuld gang. Det er næsten 'business as usual' for os. Det triller stille og roligt derudaf. De næste butikker, vi åbner, er i Hannover, Stuttgart og Frankurt i Tyskland, siger Lars Lyse Hansen til detailfolk.dk og fortæller, at der netop nu også er konkrete projekter i gang med butikker i Haugesund i Norge og i Amsterdam, hvor kædens første butik på det hollandske marked kommer til at ligge.

LÆS OGSÅ: Derfor har Bolia succes



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD