BoConcept i fremgang
Gode resultater i tredje kvartal får BoConcept til at opjustere forventningerne til året.
Nu er der fremgang at spore hos den ellers pressede danske møbelkæde BoConcept.
Kæden kan melde om en omsætningsfremgang på 8,9 procent til 277,1 millioner kroner i tredje kvartal af 2014/15. Same-store-sales (ordreindgang) er steget med 16,7 procent.
- Væksten drives primært af fremgang i salg til brand stores, mens valutakursudviklingen også bidrager til omsætningsfremgangen, lyder det i regnskabet som forklaring på fremgangen.
Samtidig fik kæden et resultat før skat i kvartalet på 3,2 millioner kroner mod 1,2 millioner kroner i samme periode året før.
Opjusterer forventninger
I december, da BoConcept fremlagde sit halvårsregnskab, meldte kæden ud, at der skulle luges gevaldigt ud i butikkerne. 35-50 af de dårligst performende butikker skulle have nye franchisetagere eller lukkes, lød det fra den danske kæde.
LÆS OGSÅ: BoConcept nedjusterer og lukker butikker
De ændringer er endnu ikke slået igennem, men de påvirker dog kædens forventninger til året, som dog fortsat bliver opjusteret med udgangspunkt i resultaterne i tredje kvartal.
- På baggrund af en tilfredsstillende udvikling i 3. kvartal 2014/15 forventer ledelsen, at omsætningen i den resterende del af regnskabsåret 2014/15 påvirkes positivt af en solid ordrebeholdning samt fortsat vækst i same-store-sales. Lukning af de første af i alt ca. 25 butikker, kæden reduceres med som del af saneringen, vil imidlertid påvirke omsætningen negativt og udligne fremgangen fra same-store-sales. Samlet forventes omsætningsvæksten for regnskabsåret 2014/15 dermed at blive 5-6 procent mod tidligere 3-5 procent, skriver Boconcept i kvartalsregnskabet.
Samtidig fremhæver kæden, at man nu forventer et positivt resultat af primær drift (EBIT) før særlige omkostninger. Tidligere forventede man et et nul-resultat.
Kæden åbnede og lukkede seks brandstores i tredje kvartal og havde med udgangen af kvartalet 262 butikker rundt om i verden.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter