Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

B&O skifter pludselig topchef

Tue Mantoni er snart forhenværende administrerende direktør for Bang & Olufsen
Foto: bang-olufsen.dk



Tuesday den 26 April 2016 kl. 08:27 af: Søren Duran Duus

Snart hedder den øverste direktør i Bang & Olufsen ikke længere Tue Mantoni, som erstattes af dansker med international ledererfaring.

Det danske TV- og audio-ikon Bang & Olufsen A/S får 1. juli ny administrerende direktør.

Det sker, når Henrik Clausen, der kommer fra Telenor, overtager det store ansvar fra Tue Mantoni.

Det oplyser B&O i en fondsbørsmeddelelse tirsdag morgen.

Dermed er det farvel til 41-årige Tue Mantoni, der tiltrådte som topdirektør for den verdenskendte Struer-virksomhed tilbage i marts 2011.

Nyheden om, at Tue Mantoni ikke længere skal stå i spidsen for det danske elektronikklenodie, kommer få dage efter, at B&O den 15. april droppede forhandlingerne med kinesiske Sparkle Roll og den kinesiske rigmand Qi Jianhong, som angiveligt ønsker at opkøbe hele B&O.

- Bang & Olufsen er et fantastisk selskab, og jeg tror meget på dets fremtid. Jeg har ingen planer om at fortsætte mit liv som topchef på nuværende tidspunkt. Mine fremtidsplaner omfatter et stort ønske om øget fleksibilitet, som vil give mig mulighed for at vie mere tid til en række spændende opstartsprojekter samt en håndfuld bestyrelseshverv i Danmark og i udlandet, siger Tue Mantoni i fondsbørsmeddelelsen, hvori B&O takker for samarbejdet.

LÆS OGSÅ: Derfor ønsker B&O-forhandlere nye ejere

Erfaren person fra Telenor

Den nye administrerende direktør for B&O er 52-årige Henrik Clausen, der kommer fra Telenor-koncernen, hvor han var administrerende direktør for den danske virksomhed fra 2005 til 2010 og administrerende direktør for det børsnoterede Malaysian Digi fra 2010 til 2014.

Siden 2014 har Henrik været executive vice president for strategi og digital i Telenor globalt og rådgiver for koncernens administrerende direktør. Henrik Clausen har boet i Asien de seneste seks år og flytter til Danmark, når han tiltræder hos B&O 1. juli. Henrik Clausen er uddannet civilingeniør og har en MBA fra den franske handelshøjskole Insead.

- Bang & Olufsen er et ikonisk brand med state-of-the-art kvalitetsprodukter og en helt unik arv. Jeg ser meget frem til at tiltræde i organisationen og samarbejde med teamet om at udnytte det globale potentiale yderligere, siger Henrik Clausen i meddelelsen.

Den nuværende topdirektør Tue Mantoni har sidste officielle arbejdsdag 30. juni, men står til rådighed i en overgangsperiode, oplyser B&O med brand stores i ind- og udland.

OPFØLGNINGAfgående direktør for B&O afslører nyt job



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD