Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Blockbuster lukker alle amerikanske butikker

Foto: detailfolk.dk



Thursday den 7 November 2013 kl. 08:55 af: Freja Thorbech

Videoudlejningskæden bliver presset af digitale tjenester som Netflix. Nu tager den amerikanske ejer konsekvensen og lukker sine 300 butikker.

Nu er det endegyldigt slut for de amerikanske Blockbuster-butikker.

Den kriseramte videoudlejningskæde lukker i januar sine 300 amerikanske butikker, mens man allerede i midten af december vil stoppe med den såkaldte "Blockbuster by mail"-service.

Det er selskabet Dish Networks, der ejer den amerikanske del af kæden. Selskabet reddede Blockbuster fra at gå neden om og hjem ved at overtage videokæden i 2011. De fysiske butikker udfordres dog i den grad af digitale tjenester som Netflix, og det har fået Dish til at tage konsekvensen, skriver selskabet i en pressemeddelelse.

- Dette er ikke en let beslutning, men forbrugerne kræver i højere grad digital distribution af film. Selvom vi lukker de fysiske butikker, fortsætter vi med at se en værdi i Blockbuster som brand, og vi forventer at udnytte det brand, når vi fremadrettet vil udvide vores digitale tilbud, siger topchef i Dish, Joseph P. Clayton, i pressemeddelelsen.

Dish vil fortsat have rettighederne til brandet Blockbuster og vil fremadrettet satse på streaming-tjenesten "Blockbuster On Demand". Ifølge nyhedsbureauet Bloomingberg koster lukningen af de 300 butikker omkring 2.800 medarbejdere jobbet.

Er udfordret globalt

Det er ikke kun i USA, at Blockbuster har det svært. I sidste uge kom det frem, at den britiske del af kæden for anden gang på et år er tæt på konkurs. Her er selskabet nu sat under administration, mens man forsøger at finde en køber til forretningen eller dens aktiver.

LÆS OGSÅ: Blockbuster tæt på konkurs

Også den danske del af forretningen har været presset. Her forsøger kæden nu at gå helt nye veje ved at ændre koncept og navn. I fremtiden vil man sælge brugte elektroniske produkter under navnet RecycleIT. Det er erhvervsmanden David Overby, der sammen med en kreds af investorer har købt den danske del af Blockbuster-kæden, og vil forsøge sig med det nye koncept.

LÆS OGSÅ: Kriseramte Blockbuster går helt nye veje



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD