Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Bliver sendt tilbage under milliarden

Foto: PWT Pressefoto



Wednesday den 1 May 2019 kl. 11:42 af: Kristian Holgersen

Den forventede vækst i salget glippede for dansk modekoncern, som lige har overtaget en norsk kæde.

Modekoncernen PWT Group, der blandt andet har de to kæder Tøjeksperten og Wagner, kan se tilbage på et år lidt under niveau.

- Vi skabte kort og godt ikke den forventede omsætningsvækst i 2018, siger Ole Koch Hansen, koncernens direktør, i en pressemeddelelse.

- Det påvirkede den underliggende lønsomhed, da produktions- og salgsfunktionerne var dimensioneret til at håndtere den forventede vækst i første halvår. Derfor gennemførte vi en række besparelser, som nedbragte driftsomkostningerne mod årets udgang, fortsætter han

Årets omsætning lyder på 828 millioner kroner. I forrige årsregnskab, der imidlertid dækkede tre måneder mere, var beløbet 1,1 milliarder.

Samtidig falder resultatet før skat til minus 18 millioner kroner fra et plus på 26 millioner i 2016/17.

Forbedringer forude

Selvom PWT Group ikke formåede at leve op til sine egne forventninger, så giver en tilpasning af produktsortimentet og investeringer i digitalisering tro på fremtiden.

Eksempelvis har kunderne i de fysiske butikker fået adgang til et større produktsortiment gennem touchskærme med direkte opkobling til koncernens centrale logistikcenter.

- Vi forventer at forbedre lønsomheden i PWT Group og fastholde vores førende position i Danmark i 2019 med afsæt i en stærk ordrebog og vores skærpede fokus på kombinationen af kundernes behov og en forbedret bruttomargin samt de allerede gennemførte omkostningsbesparelser, siger Ole Koch Hansen.

PWT Group har over 200 butikker i herretøjskæderne Tøjeksperten og Wagner. Derudover sender datterselskabet PWT Brands tøjmærker som Lindbergh og Bison ud til en lang række forhandlere.

Tidligere på året overtog PWT Group desuden den norske kæde Brandstad.

LÆS OGSÅ: Tøjmærke fortsætter med at skovle millioner ind



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD