Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Black Friday: Tre detailkæder får et rap over fingrene

Foto: Colourbox



Tuesday den 31 October 2017 kl. 06:10 af: Dennis Clausager

Forbrugerombudsmanden retter nu kritik af tre danske kæder, der ikke overholdte prisreglerne ved sidste års Black Friday.

Shop-amok-dagen Black Friday bugner med gode tilbud for at lokke kunderne til butikkerne og lægge penge i kasseapparaterne. Men et godt tilbud, skal også være et godt tilbud i lovens forstand. Og det får nu Forbrugerombudsmanden til at indskærpe reglerne for prismarkedsføring, samtidig med at der gives en påtale til tre kæder.

Vildledende grundlag

Tre kæder tilbød rabatter på 20 til 50 % på udvalgte varer i anledning af Black Friday i 2016, men de oplyste besparelser var, ifølge Forbrugerombudsmanden, baseret på et vildledende grundlag.

Jysk tilbød en hovedpude til 600,- kroner, som skulle svare til en rabat på 50 procent af normalprisen på 1.199,- kroner. Men puden havde allerede været til salg for 600,- kroner i størstedelen af tiden op til Black Friday.

Jysk tilbød også sine kunder en dyne til 1.000,- kroner, hvilket skulle svare til en rabat på 50 procent i forhold til normalprisen på 2.000,- kroner. Men dynen havde i de seneste seks måneder det meste af tiden kostet 1.500,- kroner. To dage før Black Friday blev dynen sat op til 2.000,- kroner.

Bauhaus tilbød en rabat på 20 procent på alle Swedor-døre i anledning af Black Friday. Det gav ifølge byggemarkedet en pris på 1079,- kroner for en bestemt udhusdør. Men få dage inden havde døren kun kostet 899,- kroner, og den havde desuden været til salg for 749,- kroner få uger før Black Friday.

Hos Skousen reklamerede man med et tilbud på 20 procents rabat på en vaskemaskine, som - bortset fra 5 dage umiddelbart inden kampagnen - var dyrere på Black Friday end i de forudgående 42 dage.
I alle fire tilfælde har butikkerne dermed overtrådt reglerne for prismarkedsføring.

Reel pris over lang periode

Den 3. juli i år, blev regler og retningslinjer for prismarkedsføring revideret, og baggrund af en række lignende sager om kortvarige kampagnetilbud, som Black Friday, har reglerne på området både fået en ny ordlyd og mere fremtrædende placering. Formålet har været at gøre det tydeligere for butikkerne, hvordan de må reklamere med besparelser ved kortvarige tilbud.

- Det nytter ikke noget, at forretningerne reklamerer med større besparelser, end der reelt er tale om. Når man reklamerer med et tilbud med en bestemt besparelse en bestemt dag som for eksempel Black Friday, så skal besparelsen naturligvis være reel. Hvis man kunne have fået varen ligeså billigt eller måske endda billigere de fleste dage i månederne inden Black Friday, er Black Friday besparelsen vildledende, udtaler Forbrugerombudsmand, Christina Toftegaard Nielsen i en kommentar, og fortsætter:

- Jeg har modtaget en del klager over vildledende prismarkedsføring på Black Friday sidste år og over andre kortvarige kampagner. For at imødegå sådanne sager er reglerne nu præciseret i de nye retningslinjer. Der er ikke frit slag, bare fordi en kampagne er kortvarig - og slet ikke når kampagnens budskab er, at den dag er det ekstra billigt. Jeg håber derfor, at det nu er tydeligere for forretningerne, hvordan de må reklamere med besparelser ved kortvarige tilbud.

LÆS FORBRUGEROMBUDSMANDENS RETNINGSLINJER HER>>

Black Friday finder i år sted den 24. november og forventes igen at sætte ny omsætningsrekord.

LÆS OGSÅ: Seneste træk i Black Friday-kapløbet: Gratis busser



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD