Bilka har lukket for nonfood-varer i enkelte butikker
Afstemning
Trods kritik har Salling Group ikke planer om at droppe salget af tøj, elektronik og andre nonfood-varer i resten af Bilka-kæden.
Siden nytårsdag har Salling Group valgt at droppe salget af nonfood-varer i tre af landets 18 Bilka-butikker.
Det skriver Finans og lokalavisen Viborg Nyt.
Årsagen er butikkernes indretning. De er nemlig todelte, så kunderne har mulighed for at købe eksempelvis tøj og elektronik ved en særskilt kasse.
- Siden foråret har vi fulgt alle regler og anbefalinger, siger pressechef i Salling Group, Kasper Reggelsen, til Finans.
- Det gør vi også fremover. Derfor er det vigtigt for mig at sige, at vi ikke har fået et påbud om at lukke for nonfoodsalget i de tre Bilka’er. Der er bare rejst spørgsmål om, hvordan retningslinjerne skal forstås, så vi vælger nu at gøre det af egen drift for ikke at spilde alles tid, siger han.
De pågældende butikker ligger i Sønderborg, Viborg og Herning.
Ulige konkurrence
Da regeringen valgte at lukke store dele af detailhandlen midlertidigt ned, gav det anledning til en del kritik, at store super- og hypermarkeder kunne blive ved med at sælge nonfood-varer.
Topchefen for Power - Jesper Boysen - har kaldt det for konkurrenceforvridende på LinkedIn, og samme holdning har flere andre stemmer i den offentlige debat givet udtryk for.
Blandt dem er den administrerende direktør for De Samvirkende Købmænd - John Wagner.
- Man kan passende bede hypermarkeder, som sælger udvalgsvarer, om kun at sælge dagligvarer, så kundestrømmen mindskes og fair konkurrence genskabes, skrev han søndag på Twitter.
LÆS OGSÅ: Tvangslukninger møder ærgrelse og kritik: - Julehandlen går tabt
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Relaterede nyheder
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter