Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Bilka får kæmpebøde efter politianmeldelse





Wednesday den 8 May 2019 kl. 09:08 af: Kristian Holgersen

Reglerne var ikke klare, lyder det fra Bilka. Men alligevel accepterer kæden en massiv bøde for brud på markedsføringsloven.

Forbrugerombudsmanden meldte tidligere på året Bilka til politiet for at bryde reglerne for markedsføring.

Sagen koster nu varehuskæden en større bøde på 700.000 kroner. Den afgørelse tager Bilka til efterretning, selvom man ikke mener, at der har været helt klare regler på området.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Salling Group.

- I Bilka ønsker vi at markedsføre vores tilbud efter bogen, siger Mark Nielsen. Han er direktør i Bilka.

- Og ligesom vi accepterer, at Forbrugerombudsmanden har skærpet reglerne, som vi allerede har indrettet vores markedsføring efter, accepterer vi selvfølgelig også det bødeforlæg, vi har modtaget, forklarer han.

Tilbud på legetøj

Der er tale om en sag vedrørende salg af legetøj, har Forbrugerombudsmanden tidligere redegjort for.

- I en periode på cirka to og en halv måned op til årsskiftet 2017/2018 markedsførte Bilka således syv gange et weekend-tilbud med en rabat på 25 procent på alt legetøj, og i januar 2018 markedsførte Bilka ad to omgange et tilbud på 35-50 procent rabat på udvalgt legetøj, lyder det i redegørelsen.

- Forbrugerombudsmanden har vurderet, at legetøjet var på tilbud så ofte, at legetøjet på et tidspunkt i perioden ikke længere kunne siges at have en normalpris, der kunne begrunde et besparelsesudsagn.

Fulgte udbredt praksis

Ifølge Bilka fulgte man i den pågældende periode en ganske udbredt tolkning af reglerne. Men nu er der blevet rettet ind.

- Allerede da vi indledte vores dialog med Forbrugerombudsmanden tilbage i sommeren 2018 indrettede vi os efter de nye anvisninger, siger Mark Nielsen.

- Og vi glæder os til, og vil også gerne arbejde for, at de danske regler også vil være gældende for også eksempelvis udenlandske web-butikker, fortsætter han.

LÆS OGSÅ: Lidl politianmeldt - overtræder loven igen og igen



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD