Bianco i planmæssig turnaround
Selvom der fortsat er røde tal på bundlinjen går det den rigtige vej for den danske skogigant, der dog har måttet lukke en del butikker.
Bianco er så småt ved at være tilbage på sporet.
Den danske skogigant har siden 2011 kørt med underskud og måtte i 2013 sætte streg under et negativt resultat på hele 66,9 millioner kroner.
Det fik Bianco til at sætte gang i en turnaroundproces, som nu så småt er ved at have en effekt på regnskabstallene. Kæden må fortsat sætte et minus før årets resultat, men kan nu nøjes med et mere beskedent underskud på 5,8 millioner kroner. Bruttofortjenesten er steget fra 60,9 millioner til 65,5 millioner kroner. Det er fortsat ikke tilfredsstillende for den danske skogigant, som dog melder om, at det går den rette vej.
- Resultatet for 2014 er ikke tilfredsstillende, men dog i overensstemmelser med de opstillede estimater i løbet af året, skriver ledelsen i regnskabet.
Vil genvinde forbrugernes gunst
Stifter og adm. direktør René Piper Laursen har tidligere udtalt, at de store millionunderskud skyldtes en fejlslagen satsning på discount.
LÆS OGSÅ: Fejlsatsning koster Bianco millionunderskud
Det forsøger man nu at ændre i forsøget på at vinde kundernes gunst tilbage.
- Der er i 2014 sket en styrkelse af koncernens produkter, herunder både design og kvalitet, ligesom Bianco er på vej til at vinde kunden tilbage igen, skriver skokæden blandt andet i sit regnskab.
Som en del af turnaroundprocessen har Bianco også valgt at lukke en række dårligt indtjenende butikker. Blandt andet kunne vi her på detailfolk.dk sidste år melde om, at skogiganten valgte at lukke alle sine butikker på det finske marked.
LÆS OGSÅ: Bianco lukker alle sine butikker i Finland
I dag er den danske skokoncern til stede med egne og franchisedrevne butikker i Danmark, Norge, Sverige, Island og Tyskland.
Bianco forventer at forbedre sit resultat i år, mens den fulde effekt af turnaroundproccesen først vil kunne ses i regnskabstallene for 2016.
- Efter at koncernen de seneste år har foretaget tilpasninger af butiksporteføljen samt kapacitetstilpasninger forventes det, at resultatet for 2015 bliver væsentligt forbedret i forhold til 2014. Den fulde effekt af tilpasningerne vil dog først kunne ses i 2016, skriver Bianco i regnskabet.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter