Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Bestseller overvejer at flytte produktion

Bestseller, der blandt andet står bag mærkerne Vero Moda, Jack & Jones og Vila, overvejer at flytte dele af sin produktion til Afrika.
Foto: detailfolk.dk



Friday den 30 August 2013 kl. 11:39

Danske Bestseller får produceret det meste af kædens tøj i Asien, men nu kigger modekoncernen mod et helt nyt kontinent i jagten på billige leverandører.

Bestseller vender nu blikket mod Afrika i jagten på billige produktionssteder.

Det fortæller ejer og adm. direktør, Anders Holch Povlsen, til Børsen. Stod det til ham alene, var produktionen allerede i gang på det afrikanske kontinent, fortæller han til avisen.

Kina har indtil nu været et af de foretrukne steder for mange tøjproducenter, når tøjet skal sys, men det asiatiske land har været igennem en økonomisk udvikling, der har presset priserne op.

Anders Holch Povlsen nævner Kenya og Marokko, som to lande, der kunne være interessante, for Bestseller at kigge nærmere på. Modebossen understreger dog, at det er nødvendigt først at undersøge om leverandørerne overholder Bestsellers etiske regelsæt i forhold til arbejdsforhold og miljø.

Netop arbejdsforhold på tøjfabrikkerne kom på alles læber i april, da en fabrik styrtede sammen i Bangladesh med mindst 1.200 døde tekstilarbejdere til følge. Bestseller får også produceret tøj i Bangladesh og er efter ulykken gået med i en international aftale om arbejdssikkerhed.

LÆS OGSÅ: Derfor går detailgiganterne med i Bangladesh-aftalen



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD